Kyllingesalat i filodejskopper

Kyllingesalat i filodejskopper er en nem og lækker forret eller idé til en lettere frokost. Filodejskopperne laves med filodej og smør og kyllingesalaten er med alt det gode som stegte svampe, kylling, bacon og asparges! Top af med noget karse og så har du bare en lækker forret til gæsterne.

Filodejskopper

Filodejskopper er rigtig nemme at lave. De kræver kun filodej, smør og muffinsforme. De bages indtil de er gyldne og fine og de kan godt bages dagen før. Jeg har før lavet nemme tarteletskaller – disse kan også bruges til opskriften her i stedet for filodejskopper.

Kyllingesalat i filodejskopper

Filodejskopper med kyllingesalat

Opskrift på lækre sprøde filodejskopper fyldt med hjemmelavet kyllingesalat.
Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Køletid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time 5 minutter
Antal pers.: 16 stk

Ingredienser

Kyllingesalat

Filodejskopper

  • 6 plader filodej der er 10 i en pakke/rulle på 400g
  • 100 g smør

Sådan gør du

Filodejskopper

  • Smelt smør i en lille gryde.
  • Tænd ovnen på 180 varmluft.
  • Pensel 1 plade filodej med smør, kom en plade filodej ovenpå og pensel den med smør og kom så en tredje filodejsplade ovenpå. Se evt. min nemme video længere nede.
  • Skær nu den samlede plade ud i 8 stykker. Kom hvert stykke i en muffinform og klip lidt af spidserne af, da kopperne ikke behøver være så høje. Gentag med 3 stykker filodej mere og fordel dem i en anden muffinform.
  • Bag begge muffinforme i ovnen i cirka 15 minutter, eller indtil kopperne er blevet flotte gyldne.

Kyllingesalat

  • Skær bacon i tern og steg sprødt på panden.
  • Imens bacon steger, så skæres kylling i tern. Champignon skæres i mindre stykker og løg og purløg hakkes. Dræn asparges.
  • Når bacon er færdig, så steges kylling med lidt olie, salt og peber. Når kylling er færdig, så steges champignon med lidt olie, salt og peber.
  • Lad bacon, kylling og champignon køle lidt.
  • Rør så bacon, kylling, champignon, rødløg, purløg, asparges, creme fraiche og mayonnaise sammen. Smag nu kyllingesalaten godt til med citronsaft, salt og peber.

Anretning af filodejskopper med kyllingesalat.

  • Kom kyllingesalat i alle filodejskopperne og top med lidt karse. Velbekomme.

Noter

Kyllingesalaten kan sagtens laves dagen før og filodejskopperne kan bages om formiddages og opbevares i en lufttæt kasse på køkkebordet. Når de er anrettet, så er de testet i op til 2 timer og her var filodejen stadigvæk sprød. Dagen efter kan de også spises, men her er filodejen ikke sprød længere. 

Video

Tips til filodej med hønsesalat

Husk at tø filodejen op før den bruges – den købes nemlig primært på frost.

Kyllingesalaten kan sagtens laves dagen før og filodejskopperne kan bages om formiddages og opbevares i en lufttæt kasse på køkkebordet. Når de er anrettet, så er de testet i op til 2 timer og her var filodejen stadigvæk sprød. Dagen efter kan de også spises, men her er filodejen ikke sprød længere. 

Du kan skifte kyllingesalaten ud med f.eks. lakserilette, skinkesalat, tunsalat eller lave en aftensmadsret og fylde med f.eks. pulled pork og servere coleslaw til.

Kyllingesalat i filodejskopper

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering