Kålsalat med sprød kylling og chili/bearnaisemayo – hold nu op en ny favorit jeg har fået mig. Denne måltidssalat smager så godt! Den er samtidig supernem at lave. Denne salat er perfekt til en buffet og den vil gå som varmt brød!

Udover at være en fantastisk måltidssalat, så kan hele mikset også bruges i pitabrød eller sandwich. Som jeg skriver opskriften her ind, så nyder jeg noget af mikset i et ristet sandwichbrød – hold op det er godt.

Et lille tip før du starter – så er kålsalaten nemmest at mikse sammen med hænderne. Det er meget nemmere at få mayo og cremefraiche godt vendt i med egne grabber.

Prøv også spidskålssalat.

Opskrift på kålsalat med sprød kylling

Kålsalat med sprød kylling
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 3 stemmer

Kålsalat med sprød kylling

Kålsalat med sprød kylling er en skøn måltidssalat – et lille ekstra tip er, at salaten også kan bruges i pitabrød eller sandwich.
Ret Kålsalat
Køkken Amerikansk, Dansk, Fusion
Keyword Kylling, Spidskål
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 5 personer

Ingredienser

Chili/bearnaisemayo

  • 1 M/L æg ja – det skal være et helt æg
  • salt
  • 1 tsk bearnaiseessens + ekstra til tilsmagning
  • 1 tsk sød sennep
  • dl olie raps eller solsikke
  • 2 røde chilier smag på chilierne kan være du skal bruge 3 for stærkere mayo eller evt bruge lidt mindre.
  • 1 fed hvidløg

Kylling

  • 600 g kyllingebryst uden tilsat lage
  • 3 æg
  • 1 dl mel
  • 100 g panko
  • spsk paprika
  • 2 tsk løgpulver
  • ½ tsk cayennepeber
  • tsk salt det virker som meget salt – men husk det er til flere stykker kylling og alt pankomikset bliver ikke brugt
  • olie til stegning

Sådan gør du

  • Først til mayonnaisen.
  • Skær lige chilierne i 3-5 stykker hver.
  • I et højt glas – som passer til en stavblender* kommes det hele æg i uden at ødelægge æggeblommen. Kom salt der hvor æggeblommen er og tilføj bearnaiseessens og sød sennep i glasset.
  • Hæld forsigtigt alt olien i.
  • Kom stavblenderen forsigtigt helt ned i bunden af glasset og tænd først for den, når den er helt nede i bunden. Når den tændes på fuld hammer, så hold den et par sekunder i bunden før du trækker stavblenderen langsomt op. Du vil se mayonnaisen samle sig og blive helt tyk og optage alt olien. Processen tager max 10 sekunder og så har du en mayonnaise.
  • Kom så chili og hvidløg i og blend igen, indtil det hele er blendet godt i.
  • Smag mayonnaisen godt til med salt, ekstra bearnaiseessens indtil du kan fornemme smagen af bearnaise og giv den evt. også lidt citronsaft for lidt ekstra syre.
  • Snit spidskål, iceberg og rødløg i tynde strimler.
  • Del den halve agurk i to stykker og skær stykkerne i tynde strimler.
  • Kom kyllingebrysterne ud på et skærebræt og læg en flad hånd ovenpå et bryst for at støtte og skær den så i to stykker – så du har 2 flade stykker. Gentag med resten af kyllingebrysterne.
  • I en skål piskes æggene, mel kommes i en anden og panko og krydderier kommes i en tredje (rør godt i mikset!).
  • Så skal kyllingestykkerne paneres – først i mel, så i æg og så i pankomikset. Jeg anbefaler at bruge den ene hånd til æg og den anden hånd til mel og pankomikset – så undgår du at panere dine egne fingre. Husk gerne at trykke pankomikset på kyllingen, så der sidder godt med panko på.
  • På en pande tilføjes ½-1 cm olie – steg/fritér kyllingestykkerne, når olien er god varm – kan være der ikke er plads til alle, så steg dem af to omgange. De skal have indtil paneringen er god gylden. Lad dem køle af på et skærebræt.
  • Imens kyllingen køler, så kommes spidskål, iceberg, rødløg, agurk og majs i en skål sammen med 2 dl chili/bearnaisemayo og 1 dl creme fraiche. Når alt er mikset godt, så smag til – kan være den trænger til salt eller måske lidt syre? Hvis syre, så tilføj lidt citronsaft.
  • Skær kyllingen i strimler/stykker.
  • Kom kålsalaten på et fad og top med kyllingen og lidt karse. Servér med det samme og evt. med lækkert brød til.
  • Velbekomme.

Noter

*Det er meget vigtigt at glasset er smalt og nærmest kun lige kan få stavblenderen ned. Er det for bredt kan mayonnaisen ikke samle sig. Du kan ikke lave denne fremgangsmåde på mayo i en skål eller andet.
*selvom du har det rette glas på mayo bliver sjap? Er opskriften fulgt til punkt og prikke og mayonnaisen ikke lykkedes, så kan fejlen faktisk ligge i din stavblender. Hvis den ikke er kraftig nok, så er det ikke sikkert, at den kan samle mayonnaisen.

Tips til opskriften

Kålsalaten med sprød kylling er klart bedst serveret med det samme, så kyllingen den er sprød. Men det sagt, så har jeg nydt resterne dagen efter til frokost, selvom kylling ikke er sprød mere, så smagte det så godt. Resterne brugte jeg i en sandwich.

Vil du gerne preppe salaten i god tid, fordi retten er til gæster? Selve kålsalaten kan du sagtens lave dagen før og pankomikset kan du også røre sammen dagen før og opbevare i en lufttæt beholder. Så det eneste der skal klares på dagen er at panere kyllingen og stege den.

Hvad kan jeg komme i kålsalat?

Du kan nemt tilføje f.eks. fintsnittet grønkål og gulerødder i kålsalaten. De passer begge to så godt i miksen sammen med den sprøde kylling.

For ekstra crunch kan du blande skiver af æbler, pærer eller hakkede nødder som valnødder, ristede hasselnødder eller saltmandler i salaten. Er du til rosiner, så vil de også være ret godt i salaten.

Jeg kan faktisk også anbefale at komme lidt smuldret feta i og så kan den sagtens trække masser af krydderurter – f.eks. et bundt purløg eller persille.

Kålsalat med sprød kylling

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest