Grønne bønner med parmesan og hvidløg er det perfekte tilbehør til aftensmaden både til hverdag og til gæster. Jeg elsker dem og kan nemt spise dem uden noget andet. Mikset af hvidløg og ost sammen med bønnerne smager så godt.
De bagte bønner egner sig rigtig godt til f.eks. stegt eller griller kød, kartofler og en god sauce eller kold dressing.
Grønne bønner med parmesan er en af mine favorit måder at få bagte bønner på. Du kan også rive f.eks. vesterhavsost, modnet cheddar eller gryuére over de bagte grønne bønner.
Prøv også grønne bønner med feta og bacon eller bønner med baconsvøb.
Grønne Bønner Med Parmesan Og Hvidløg
Ingredienser
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Kom alle de frosne bønner ud på en bageplade og tilføj olie og godt med salt og peber.
- Rør det sammen og fordel bønnerne ud på pladen.
- Så skal de bage i 30-35 minutter eller, indtil nogle af spidserne er meget mørke – se gerne video længere nede i indlægget.
- Hvert 10. mint tages de ud og røres i.
- Imens presses eller hakkes hvidløg.
- Når bønnerne er bagte, så kommes smør på i mindre stykker og hvidløg tilføjes.
- Vend det hele godt rundt, indtil smør er smeltet og alt er godt fordelt.
- Smag lige på en bønne om de skal have mere salt – de kan trække en del.
- Riv osten over og kom så pladen i ovnen igen i cirka 10 minutter – se evt. video længere nede i indlægget.
- Så er de klar til servering – kom dem i et fad og riv evt lidt ekstra ost over.
- Velbekomme.
Noter
Grønner Bønner Med Parmesan Og Hvidløg
De kan sagtens holde 3-4 dage på køl i lufttæt beholder og enten lunes i ovnen eller i mikroovnen.
I stedet for parmesan så er grana eller vesterhavsost også lækkert.
Sådan laves ovnbagte bønner
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hvilken parmesan ost bruger du? Jeg har ingen forstand på hvad der er god eller dårlig men kun stødt på noget som ikke har levet op til mine forventninger ( været helt uden smag)
Og hvor køber du den?
Jeg køber altid den man selv skal rive – 200 grams. Alle supermarkeder har den – tror ikke der sælges andre mærker end en slags parmigiano reggiano. Ellers skal du høre ad i en ostehandel 🙂
De smagte sindssygt! Gæsterne roste dem og spurgte efter opskriften 😀 Og kæresten har nu op til flere gange bestilt det som tilbehør til aftensmad…han hader ellers de bønner
JUHU! hvor er det skønt 😀