Cous cous salat med tomat og honning ristede nødder smager himmelsk! Den kan fint nydes som måltidssalat til frokost eller bruges som skønt tilbehør til aftensmaden.
Skal den bruges som måltidssalat til aftensmaden, så anbefaler jeg at servere den med lidt kylling eller stegt flankesteak enten ovenpå salaten eller ved siden af.
Denne cous cous salat er også vildt god i madpakken.
Prøv også denne cous cous salat
Opskrift på cous cous salat
Cous cous salat med tomat
Ingredienser
- 3 dl cous cous
- 250 g semitørrede tomater hjemmelavet
- 3 spsk olie fra de semitørrede tomater
- salt
- citronsaft
- 250 g Puck hvidost
- 100 g syltede rødløg efter denne opskrift – lav dem gerne dagen før * se noter
- 125 g sukkerærter
- 75 g rucola
Nødder
- 100 g saltede cashewnødder kan også udskiftes med flere saltmandler
- 100 g saltmandler
- 3 spsk akaciehonning
- 2 tsk karry
Sådan gør du
- Tilbered cous cous efter pakkens anvisning og skyl under koldt vand.
- Kom honning og karry på en tør pande og lad honning komme op og boble ved middelhøj varme. Når det bobler og karry er rørt godt ind i, så vendes nødderne i.
- Giv hele mikset 2-3 minutter eller, indtil honningen sidder godt fast på nødderne. Kom dem ud på noget bagepapir og lad dem køle – de vil være mindre klisteret, når de er kølet ned.
- Skær feta/puck i tern og snit sukkerærter i 2-3 stykker hver.
- Dræn rødløgene og hak dem fint.
- Blend de semitørrede tomater.
- Rør cous cous med de semitørrede tomater, samt olie fra dem og smag mikset til med salt og godt med citronsaft.
- Rør mikset med de syltede rødløg, feta, sukkerærter og rucola.
- Hak nødderne groft.
- Servér salaten på et fad med nogle af nødderne ovenpå – servér resten ved siden af.
- Så er den klar.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Salaten kan også fint nydes dagen efter, men mere end 2 dage så begynder rucola at blive rigtig kedelig. Ønskes salaten nydt over flere dage, så lad være med at vende rucola i, men server lidt ved siden af portionen, som skal spises.

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.