Chopped chili cheese toast

Chopped chili cheese toast er inspireret af jalapeño poppers. Jeg elsker kombinationen af chili, flødeost, cheddar og sprød bacon – det er bare et match made in heaven!

Chopped toast – nem toast med ost og bacon

Denne opskrift på chopped toast er både nem og fyldt med smag. Alle ingredienserne hakkes sammen, kommes i toastbrød og bages sprøde i paninimaskinen. Resultatet er en snasket og lækker toast, der passer perfekt til både frokost og aftensmad.

Fyldet i chopped toast består af ost, flødeost, sprødstegt bacon og lidt chili, som giver et lækkert kick. Kombinationen gør toasten SÅ godt – hvis du spørger mig. Det hele samles på få minutter – en opskrift, der er oplagt, når du vil have comfort food på ingen tid.

Nem opskrift i paninimaskine

Chopped toast bages i en paninimaskine, så brødet bliver sprødt og gyldent, mens fyldet smelter sammen indeni. Har du ikke en paninimaskine, kan du også stege toasten på en pande – gør det over middelvarmen, så osten når at smelte indeni.

Brug IKKE bagepapir i din paninimaskine.. Du kan godt, men toasten bliver langt bedre uden. Du slipper for rengøring med bagepapir, men toasten bliver slet ikke lige så sprød, fordi du fanger dampen indeni med bagepapiret.

Prøv også pitabrødstoast, focacciatoast eller croissanttoast

Chopped chili cheese toast

Nemme og virkelig lækre toast inspireret af chili cheese og jalapeño poppers. Servér gerne en god frisk salat til.
5 fra 1 stemme
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Antal pers.: 4 stk

Ingredienser

  • 125 g bacon
  • 1-2 jalapeños kan udskiftes med ½ grøn peberfrugt, hvis styrke ikke ønskes.
  • 100 g rød cheddar
  • 100 g fløde havarti
  • 100 g flødeost naturel
  • 160 g kalkunpålæg eller kylling
  • 8 skiver toastbrød
  • smør
  • salt
  • peber

Sådan gør du

  • Steg bacon sprødt.
  • Imens bacon steger, så skæres toppen af chilierne og kerner og membran fjernes med en lille kniv – du kan også halvere dem og skrabe ud med en ske.
  • Kom bacon, chilier, de 3 slags ost, salt og peber på et skærebræt. Hak det hele godt sammen.
  • Fordel mikset på 4 skiver toastbrød og kom en anden skive toastbrød ovenpå. Tilføj lidt smør på hver.
  • Kom 2 ad gangen (alle 4 hvis der er plads) i en paninimaskine, toaster eller på en pande. De skal have, indtil de er gyldne og sprøde. Så er de klar. Velbekomme.

Tips til opskriften

Du kan fylde disse toast med lige det du bedst kan lide. Ønskes lidt mere protein i, så steg noget kylling eller brug noget kylling eller kalkunpålæg sammen med de andre ingredienser.

Jeg bruger chili i, men du kan sagtens bruge grøn peberfrugt, hvis du ikke ønsker toasten stærk. Lidt rødløg i smager også så godt.

De færdige toast, både før de grilles og efter, er frysevenlige. Så det er nemt at lave mange og så er de klar til en anden gang.

Chopped chili cheese toast

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

0 kommentarer

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering