Pastaret med soltørrede tomater og kylling

Pastaret med soltørrede tomater og kylling er en skøn favorit. Den toppes lige med lidt sprød bacon, som giver lidt knas til pastaretten. Saucen er fyldt med blendede soltørrede tomater, som giver en dyb og lækker smag.

Nem aftensmad med pasta og soltørrede tomater

Nyd pastaretten sammen med en skøn salat og skal det være ekstra lækkert, så lidt godt brød til også.

Se tips længere nede, hvis du ønsker grøntsager i retten.

Prøv også one pot spaghetti

Pastaret med soltørrede tomater og kylling

Pastaret med soltørrede tomater og kylling

Lækker og nem pastaret med sauce på soltørrede tomater, kylling og urter.
Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Antal pers.: 5 personer

Ingredienser

  • 350 g pasta
  • 1 rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 bundt purløg
  • 150 g bacon
  • 400 g hakket kylling
  • salt
  • peber
  • 150 g soltørrede tomater drænet vægt
  • 250 ml fløde
  • 1 dl pastavand

Sådan gør du

  • Se gerne min nemme video lidt længere nede.
  • Kog pastaen efter pakkens anvisning. Husk at gemme pastavand.
  • Imens hakkes rødløg, hvidløg hakkes fint og purløg hakkes fint.
  • Bacon skæres i mindre stykker og steges sprød på en pande.
  • Når bacon er sprødt, så tages det af panden og lad det dryppe af på noget køkkenrulle.
  • Panden bruges igen og løg, kylling og hvidløg steges sammen med lidt salt og peber.
  • Imens det steger, så køres de soltørrede tomater i en minihakker, indtil de er hakket til en paste.
  • Kom tomatpasten på panden sammen med fløde og lad det hele komme op og småsimre.
  • Tilføj pastavand og purløg. Smag saucen til med salt og peber og vend så til sidst pastaen i.
  • Servér den færdige pastaret med bacon på toppen. Velbekomme.

Noter

Pastaretter er altid bedst serveret med det samme, men retten her kan nu fint gemmes i 3-4 dage på køl og enten lunes i mikroovnen eller i ovnen med lidt ost på toppen. 

Video

Pastaret med soltørrede tomater og kylling

Pastaretter er altid bedst serveret med det samme, men retten her kan nu fint gemmes i 3-4 dage på køl og enten lunes i mikroovnen eller i ovnen med lidt ost på toppen. 

Ønskes noget grønt i retten? Så kan jeg anbefale f.eks. edamamebønner, ærter, peberfrugt, blomkål og andre lækre grøntsager. Bare husk at grøntsager indeholder en del vand og retten kræver da mere tilsmagning.

Pastaret med soltørrede tomater og kylling

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering