Bagt Kartoffelmos

Bagt kartoffelmos i muffinform med smør giver de sprødeste og lækreste bagt kartoffelmosmuffins. Perfekt tilbehør til aftensmaden.

Kartoffelos bagt i ovnen er det perfekte tilbehør til en god bøf eller steg. Prøv f.eks. min opskrift på mør oskecuvette. Super til kartoflerne med salat og sauce.

Bagt kartoffelmos er noget jeg elsker til gryderetter, men også en god bøf eller steg. Denne måde at lave det på i muffinforme med smør er min nye favorit!

Prøv også kartoffelmos bagt med pikantost.

Du kan se mig lave bagt kartoffelmos på YouTube lige HER.

Bagt Kartoffelmos

Bagt kartoffelmos

Denne opskrift på bagt kartoffelmost er lavet i muffinform med masser af smør, som giver en sprød kant.
4.34 fra 3 stemmer
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 1 time
Mængde: 12 stk

Ingredienser

  • 900-950 g bagekartofler bliver cirka 750-800 gram efter de er skrællet
  • 75 g smør
  • 1 tsk tørret timian
  • Salt
  • Peber
  • 50 g smør
  • Olie

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Skræl kartoflerne og kog dem i letsaltet vand, indtil de er helt færdige.
  • Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem med 75 gram smør, timian og godt med salt og peber.
  • Smør en muffinform med plads til 12 muffins med olie.
  • Fordel mosen i en muffinformen.
  • Fordel så de 50 gram smør ovenpå kartoffelmosklatterne, så en lille klat ovenpå hver.
  • Kartoffelmosen skal nu bage i cirka 30-35 minutter eller, indtil de har fået en god gylden farven – den gyldne farve er sprødhed.
  • Når de er færdige, så brug en ske til at løsne dem fra formen, og så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Den færdige kartoffelmos kan nemt gemmes på køl og blot lunes i ovnen, når den skal serveres.

Bagt kartoffelmos

Smør gør det hele! En lille klar smør ovenpå mosen før den bages giver en sprød skorpe og fantastisk smag.

Det er vigtigt at de bages, indtil de er gode gyldne ellers holder de ikke formen og er ikke sprøde, når de tages ud.

Jeg brugte en ske til at lirke dem alle ud af formen. Du kan evt. bruge en smule bagepapir i bunden af alle “huller” i muffinformen for nemmere at kunne få dem ud.

Jeg bruger timian men andre krydderurter kan også bruges. Hvis du ikke ønsker at bruge tørret urter, så kan friske også sagtens bruges. Persille og et fed knust hvidløg giver også en fantastisk smag.

Bagt Kartoffelmos
Bagt kartoffelmos

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

10 Kommentarer

  1. Hej.
    Har lige prøvet at lave dine muffins med kartoffelmos. Mine blev flot gyldne på toppen men fik aldrig “ skorpe” på siderne selvom de fik 45 min. Laver du dem i skålform eller siliconeform, for overvejede om det var sværere at få skorpe i siliconeform…
    Vh Berit

    Svar
    • Ja, det er nok fordi det var silikoneform. Jeg bager dem i metal 🙂

      Svar
  2. Hej
    Jeg har også lige bagt kartoffelmos i muffin forme metal..de smagte dejlig men jeg fik dem ikke så flotte gyldenen og sprøde som dine – jeg gav dem mere tid end angivet – det må være noget med ovnen ?

    Svar
    • Det kan sagtens være din ovn der lige skal skrues 10 grader op og evt en smule mere olie i formene, da det hjælper med at få dem sprøde 😀

      Svar
  3. Kan de fryses

    Svar
    • jeg laver en stor portion kartoffelmos i muffinsforme og så i fryseren. Når de er frosne, fjernes de let fra formen og opbevares så i pose på frys, indtil jeg skal bruge dem. placeres tæt i smørsmurt form, drysses med parmesan, og får 20 min i AF

      Svar
  4. Hvis de først skal bruges dagen efter kan man varme dem op eller skal de først bages på dagen ?

    Svar
    • De burde fint kunne varme op (-:

      Svar
  5. Kunne man ikke også sprøjte kartoffelmosen ud af en sprøjte pose og bage dem på en silekonemåtte og så i stedet for hælde smør ud over så bruger smør på dåse og sprøjte dem?
    Ville de ikke kunne holde formen hvis man også have en tyl i?

    Svar
    • Prøv at tjekke min opskrift på kartoffelmostoppe (-:

      Svar
4.34 from 3 votes (3 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering