Bagte Jalapeño Poppers – Jalapeños Fyldt Med Ost Og Svøbt I Bacon

Bagte Jalapeño Poppers – Jalapeños Fyldt Med Ost Og Svøbt I Bacon

Bagte jalapeño poppers en favorit snack! De smager så godt, har et kick og gæsterne elsker dem. Frygt ikke for jalapeños! Hvis de rigtige købes, så er der meget lidt styrke i og så giver de blot en smule varme og det klæder bacon og osten.

Hvis du elsker dem her, så vil du elske friterede jalapeño poppers endnu mere! Den opskrift finder du lige HER. Første gang jeg lavede den opskrift, så lavede min kæreste meget store øjne, da han smagte dem. Han var i himlen! Så prøv dem!

Jeg elsker en lækker snack til aftener, hvor der skal hygges til en god film eller får nogle gæster på besøg. Hvis man drikker øl (jeg gør ikke, men det her min kærestes kommentar), så passer disse jalapeño poppers super godt til en kold øl sammen med andre hapsere.

Hvis du ønsker opskrifter på en masse andre lækre snacks og hapsere, så kan du finde alle mine opskrifter lige HER.

Tips til disse jalapeño poppers

Det er vigtigt, at der ikke kommer for meget fyld i dem, da osten vil smelte og løbe ud.

I stedet for neutral flødeost, så kan du f.eks. også bruge pikantost.

Hvis du ikke ønsker at bruge jalapeños, så kan du bruge små snack peberfrugter.

Bagte Jalapeño Poppers - Jalapeños Fyldt Med Ost Og Svøbt I Bacon Bagte Jalapeño Poppers - Jalapeños Fyldt Med Ost Og Svøbt I Bacon Bagte Jalapeño Poppers - Jalapeños Fyldt Med Ost Og Svøbt I Bacon

Bagte Jalapeño Poppers - Jalapeños Fyldt Med Ost Og Svøbt I Bacon

Jeg elsker fyldte jalapeños! Køber man de store og dem som er helt mørke grønne, så er de ikke specielt stærke og giver blot lidt varme. Jalapeño poppers er en lækker snack, som de laver meget i USA.

Ret hapser, Snack
Køkken Amerikansk
Keyword Bacon, Cheddar, Chili, Flødeost
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 30 stk

Ingredienser

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

  2. Rør flødeost og cheddar sammen med lidt salt og peber. 

  3. Skær jalapeños over på langs, så du har 30 halve jalapeños. Skrab kornene ud.

  4. Fyld alle jalapeños med osteblandingen, men du må endelig ikke overfylde dem, da osten vil smelte og løbe ud i ovnen, hvis du kommer for meget i (hvis du kommer for meget i, så se noterne). 

  5. Kom en skive bacon omkring alle og fordel dem på 2 bageplader med bagepapir.

  6. De skal nu bage i cirka 35 minutter eller indtil baconen er sprød og lækker.

  7. De er nu klar til servering.

  8. Velbekomme.

Opskriftsnoter

Når du skal købe jalapeños, så anbefaler jeg, at du finder en forretning, som sælger jalapeños i løsvægt. Så kan du selv vælge de bedste og de rigtige størrelser. Hvis du skal have en sød jalapeños uden ret meget styrke så skal du først og fremmest gå efter dem, som er helt mørke grønne.

Til disse snacks anbefaler jeg også at du tager nogle store jalapeños (køber du små, så skal du bruge flere end 15 stk).

Hvis du overfylder dine jalapeños og osten begynder at løbe ud i ovnen, så kan du 15 minutter før de er færdige tage dem ud, skifte bagepapiret og komme hapserne på igen og bage de sidste 15 minutter. På den måde får du stadig pæne jalapeño poppers. 

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Bagte Jalapeño Poppers - Jalapeños Fyldt Med Ost Og Svøbt I Bacon Bagte Jalapeño Poppers - Jalapeños Fyldt Med Ost Og Svøbt I Bacon Bagte Jalapeño Poppers - Jalapeños Fyldt Med Ost Og Svøbt I Bacon



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *