En frisk og lækker pastasalat! Den er super nem og er det perfekte tilbehør til grillaftenen! Masser af bacon, feta og en lækker dressing. Den er også god i madpakken 🙂 Skøn sommerret!

Der er bare intet som en god pastasalat i det varme vejr! I dag deler jeg en rigtig nem pastasalat, som bare smager herligt!

Hvis du vil prøve andre pastasalater eller måske lækre kartoflersalater så har jeg nogle super lækre nogle her på bloggen: Cremet kartoffelsalat med dilddressing / Kartoffelsalat med en fantastisk fetacreme / Cremet pastasalat med skinke / Cremet pastasalat med bacon og ristede mandler / Pastasalat med peanut butter, karry, bacon og kylling / Pastasalat med pesto og feta

Du kan nemt tilføje kød til opskriften f.eks. kylling eller steakstykker og så nyde retten, som en hel ret i stedet for bare tilbehør.

Frisk Pastasalat Med Stegt Majs, Feta, Bacon Og Oliedressing Med Citron Frisk Pastasalat Med Stegt Majs, Feta, Bacon Og Oliedressing Med Citron

Vil du hellere se mig lave pastasalaten på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Opskrift på Pastasalat Med Majs

Frisk Pastasalat Med Stegt Majs, Feta, Bacon Og Oliedressing Med Citron
Udskriv Pin Opskriften
No ratings yet

Frisk Pastasalat Med Stegt Majs, Feta, Bacon Og Oliedressing Med Citron

Hvem elsker ikke en lækker pastasalat med bacon?
Ret Aftensmad, Frokost
Keyword Pastasalat
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter pakkens anvisning. Når pastaen er kogt færdigt, så skal pastaen skylles under koldt vand, indtil pastaen er helt kold
  • Steg bacon på panden indtil helt sprødt. Lad baconen dryppe af på noget køkkenrulle.
  • Lad baconfedtet blive på panden og tilføj smør og steg majs på panden i 5-7 minutter.
  • Fjern så majsene fra panden.
  • Hak baconen i mindre stykker.
  • Kom pastaen i en stor skål og bland sammen med bacon, majs, feta, peberfrugt, løg, forårsløg, persille, jalapeño, olie og citronsaft. Smag det hele til med salt og peber.
  • Så er den klar til servering.
  • Velbekomme.

Tips til pastasalater:

Pastasalater kan laves på utallige måder. Her kan du finde lidt inspiration til andet fyld og dressing til dine pastasalater.

Pastaen udgør selvfølgelig basen for salaten, og du kan vælge forskellige pastatyper som skruer, penne, fusilli, spaghetti, macaroni osv. alt efter hvad du lige har i skabet eller bedst kan lide at bruge. Derefter kan du tilføje f.eks: grøntsager som cherrytomater, agurk, rød peber, løg, forårsløg, broccoli, ærter, gulerødder, oliven osv. Så kan du også overveje bagte grøntsager – f.eks. bagt eller stegt aubergine, bagte peberfrugter, grillede majs, stegte asparges og meget andet.

Ost kan også inkluderes, såsom revet parmesan, feta eller mozzarella, for at tilføje et ekstra lækkert element. For at gøre pastasalaten mere mættende kan du tilføje f.eks. kylling, skinke, rejer eller tun osv. Friske krydderurter som basilikum, persille, dild eller purløg giver masser af smag og farve til pastasalaten.

For at binde salaten sammen kan du blande mayonnaise, creme fraiche, græsk yoghurt eller olie med lidt krydderier og vende i. For lidt ekstra knas og næring kan du inkludere ristede pinjekerner, solsikkekerner, valnødder eller hjemmelavede brødcroutoner. Husk også altid at smage pastasalaten godt til, da pastaen over tid vil suge både dressing og noget af smagen til sig.

Bland alle ingredienserne omhyggeligt sammen med dressingen, så smagene blander sig godt. Pastasalater kan serveres som tilbehør til grillfester, picnic, frokost eller som en side til enhver hovedret.

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂

Frisk Pastasalat Med Stegt Majs, Feta, Bacon Og Oliedressing Med Citron Frisk Pastasalat Med Stegt Majs, Feta, Bacon Og Oliedressing Med Citron