Big Mac Wraps

Big Mac Wraps

De her wraps ligner ikke en Big Mac, men smagen er meget tæt på! Hjemmelavet Big Mac sauce gør bare det hele!

Du bestemmer selv antallet af disse wraps, men jeg brugte 500 gram oksekød til 4 stks.

Du skal bruge:
Oksekød (salt, peber og lidt olie)
Revet cheddar ost
Iceberg skåret i mindre stykker
Rå løg fint hakket

Saucen:
125 ml mayonnaise
125 ml ketchup (jeg bruger Heinz)
4 spsk æblejuice eller ½ tsk æblecidereddike
2 spsk sød/mild sennep (enten den fra Heinz, som hedder Mild New York Deli Style eller French’s Classic Yellow (som jeg foretrækker – kan fåes i blandt andet Fakta og Normal)
3-4 spsk hakket syltet agurker (jeg hakker dem fint)
Salt og peber

Tortilla pandekager

Sådan laves de:

Du kan også se mig lave disse wraps på video! 🙂

Du finder videoen på min danske youtube kanal lige HER

Form oksekødet i aflange bøffer (125 g til hver bøf) se evt min video.

Steg dem på en pande med lidt olie, salt og peber, indtil de er færdige.

Bland alle ingredienser i en skål til saucen og smag til med salt og peber.

På en tortilla kommes der noget sauce i midten, så revet cheddar, bøffen på og mere sauce. Drys noget løg på og sidst men ikke mindst på med noget salat. Nu skal de bare lukkes. Se evt hvordan jeg folder og lukker mine HER.

Jeg kommer dem nu i en paninimaskine indtil de er gyldne og sprøde. De kan også laves på en pande ved lav varme indtil de er gyldne og sprøde. En paninimaskine er ikke nødvendig.

Server dem varme.

Velbekomme! 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *