Salsa

Salsa smager fantastisk – specielt, når det er lavet fra bunden. Denne salsa tager ingen tid at bikse sammen og det er den perfekte dip til nachos.

Brug hjemmelavet salsa til f.eks. tortilla chips, til nachos, til falafler eller i en trio sammen med creme fraiche og guacamole! Salsa passer perfekt til bordet, når der serveres snacks og knas og gæsterne sætter pris på sådan en omgang salsa til chipsene. Prøv også i en tortilla med sprød kylling og grønt.

Jeg har lidt rødvinseddike i min salsa for at give den lidt kant og frisk chili for at give den mere friskhed end hvad tørret chili giver i en salsa.

Prøv også nachos sammen med salsaen.

Hjemmelavet Salsa

Lækker Hjemmelavet Salsa – Opskrift På Salsa

Hjemmelavet salsa til f.eks. nachos eller falafler. 
4.59 fra 12 stemmer
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Antal pers.: 8 personer

Ingredienser

  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stor rød peberfrugt
  • 1 frisk rød chili den milde
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk rødvinseddike
  • 1 spsk ketchup
  • Lidt olie

Sådan gør du

  • Hak løg, chili og peberfrugt og finhak hvidløgene.
  • Kom lidt olie i en gryde og steg løg, hvidløg, chili og peberfrugt, indtil peberfrugt og løg begynder at blive bløde. 
  • Til så flået tomater, salt, sukker, ketchup og rødvinseddike.
  • Lad det hele simre i 20 minutter og smag så til med salt. 
  • Lad så salsaen køle ned helt i køleskabet og så er den klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Salsaen kan holde sig 3-4 dage i en lufttæt beholder på køl.

Tips til opskriften

Der er salsa nok til 8 personer i opskriften

Du kan droppe rødvinseddiken, det giver dog lige lidt kant til salsaen. Jeg bruger gerne Beauvais eller Heinz ketchup til saucen. Du kan altid justere chili mængden med andre chilier eller blot komme mere eller mindre mild rød chili i. Salsaen kan også serveres lun, men jeg foretrækker kold.

Salsaen kan fint holde 3-4 dage på køl i en lufttæt beholder.

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

10 Kommentarer

  1. Jeg har en del chili – forskellige habanero.
    Er det muligt at lave en større mængde salsa og konservere det på en måde?
    Kan man bruge atamon?
    Hvor lang rid kan sådan noget holde sig?

    Svar
    • Ja, det kan du sagtens. Men jeg har desværre ikke meget erfaring med konservering. Så holdbarhed kender jeg desværre ikke 😀

      Svar
      • Ok. Tak for svar

        Svar
  2. Kan man undlade chili eller bruge noget andet? Har en med chili-allergi, reagere kraftigt på al chili

    Svar
  3. 5 stars
    Smager vildt godt, den bedste

    Svar
  4. 5 stars
    Hjemmelavet, er nu altså bare bedst

    Svar
  5. 5 stars
    Den bedste salsa, den smager skønt, og så er den nem og hurtig at lave

    Svar
    • Tusind tak!

      Svar
  6. Hej. Tak for alle de skønne opskrifter. Vi har en masse tomater i drivhuset, kan jeg bruge samme antal gram som dåsetomaterne? kan salsaen fryses?

    Svar
    • salsaen kan sagtens fryses og ja, det burde være fint (-: Jeg har snart en frisk salsa på tomater fra drivhus, som lander snart. Den er så lækker!

      Svar
4.59 from 12 votes (9 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering