Vanilje Parfait Med Hjemmelavet Chokoladesauce

Vanilje Parfait Med Hjemmelavet Chokoladesauce

Denne her parfait smager så skønt. Du kan droppe chokoladesiruppen og bruge opskriften som en basisopskrift til parfait og tilføje alt det som du ønsker. F.eks. hakket chokolade, hakket frugt, syltetøj, sirupper, saucer – you name it! Det er en skøn og nem is, som ikke kræver nogen ismaskine. 

8 personer
Du skal bruge:
6 pasteuriseret æggeblommer
125 ml sukker
500 ml fløde
1 spsk god vaniljeekstrakt (jeg bruger altid en med vaniljekorn i)

8-10 spsk hjemmelavet chokoladesirup

+ ekstra sirup til servering

Sådan laves den:

Vil du hellere se mig lave desserten på video?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Pisk æggeblommer og sukker sammen, indtil det får en tyk konsistens og en meget lys farve.

Pisk fløden stiv.

Kom æggeblandingen i fløden og fold det sammen med vaniljeekstrakten.

Kom film i en rugbrødform eller anden form og kom 1/6 af isen i. Kom så 1-2 spsk chokoladesirup over.

Så endnu et lag is og mere sirup. Dette gentager du indtil formen er helt fyldt og isen er brugt.

Stil formen i fryseren i 8-10 timer.

Når den skal serveres, så vender du isen ud af formen og tager filmen af.

Kom så mere sirup på toppen.

Velbekomme.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *