Tarteletter med rejesalat, salat og karse er den perfekte forret. Tarteletskallerne er lavet af butterdej og rejesalaten er smagt til med karry.

Prøv også rissalat med rejer og karry, det smager fantastisk og er også en skøn forret. Den opskrift kan du finde her. Skal rissalaten serveres lidt flottere kan den serveres i små portionsglas.

Tarteletter med rejesalat

Tarteletskallerne kan nemt bages dagen før, gemmes i en pose og lunes før servering.

Rejesalaten kan nemt laves en eller to dage i forvejen, så denne forret er nem at have klar til gæsterne.

Du kan sagtens tilføje flere grøntsager eller frugt for at give mere fylde. F.eks. små æbletern, peberfrugt og agurk. Bare husk at agurk afgiver væske, så skrab gerne midten af agurken ud.

Tarteletter Med Rejesalat
Udskriv Pin Opskriften
4.75 fra 4 stemmer

Tarteletter Med Rejesalat

Sprøde tarteletter med salat og hjemmelavet rejesalat. Opskriften giver cirka fyld til 10 tarteletter, hvis det er med hjemmelavede skaller (de kan ikke have så meget fyld). Serverer du fyldet i købte skaller (husk at varme skallerne), så er der nok fyld til færre.
Ret Forret, Rejesalat
Køkken Dansk
Keyword Butterdej, Karry, Rejer
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 10 stk

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Skær hver butterdejsplade ud i 6 firkanter, så du har 12 stks (der vil være flere skaller end der er fyld).
  • I en muffinform med plads til 12 kommes 6 af de 12 plader i, så de kan være forskudt i. Fold lidt af kanterne ned. Har du to muffinforme, så kan du gøre det samme med den ellers må du bage disse og lave de sidste 6 i 2. omgang.
  • Lav nogle staniolkugler og tryk let ned i formene – dette forhindrer dem i at puffe op.
  • Bag nu butterdejen i 10 minutter og fjern så staniolkuglerne.
  • Butterdejen skal nu have cirka 10 minutter mere eller, indtil de er flotte gyldne og gennembagte.
  • I mens butterdejen bager så hakkes løg og rejerne skylles under koldt vand – lad dem dryppe af.
  • Rør mayonnaise, creme fraiche, rødløg og karry sammen.
  • Smag dressingen til med salt, peber og citronsaft.
  • Rør rejer og edamamebønner i dressingen.
  • Snit salaten og klip karsen.
  • Når tarteletskallerne er afkølede, så er de klar til servering med salat i og så rejesalat og karse.
  • Velbekomme.

Noter

Rejesalaten kan nemt holde sig et par dage i køleskabet og tarteletskallerne i en pose.

Rejerne kan nemt skiftes ud med kylling eller skinke.

I stedet for karse, så kan de også pyntes med frisk purløg eller persille.Toppen kan også pyntes med tynde skiver agurk.

Tarteletter Med Rejesalat
Tarteletter Med Rejesalat

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Tarteletter Med Rejesalat
Tarteletter Med Rejesalat