One pan pasta er en pastaret lavet i ovnen – den smager fantastisk! Denne version er med pasta, tomat, tomatpesto, flødeost og spinat. Den er rigtig nem at lave og kan nemt tilpasses dine smagsløg.
Pastaret lavet i ét fad
Jeg elske nemme pastaretter og denne laves i fad i ovnen og skal blot røres i en gang, så den passer nærmest sig selv.
Hvordan kan one pan pasta laves med andre smage? Du kan f.eks. bruge den pesto, som du bedst kan lide – f.eks. basilikum eller peberfrugt i stedet for tomatpestoen.
Du kan også bruge andre krydderier i retten, så “saucen” får en anden smag – men pestoen kan gøre rigtig meget allerede. Så det er nemt at lave den lige som man bedst kan lide den eller skifte i mellem variationer med pesto.
Prøv også one pot spaghetti

One pan pasta
Ingredienser
- 1,2 liter vand
- 2 grøntsagsbouillonterninger
- 400 g cherrytomater
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- olivenolie
- flagesalt
- 150 g tomatpesto
- 1 tsk oregano
- 1 tsk basilikum
- 1 tsk chiliflager kan undlades, hvis retten ikke ønskes stærk
- 500 g orzo det er en pastatype formet som ris
- 125 g hvidløgsflødeost jeg bruger en pakke Rondelé
- 75 g friske spinatblade
- 50 g parmesan
- citronsaft
- salt
Sådan gør du
- Se gerne min nemme video lidt længere nede.
- Kom 1,2 liter vand i en en gryde og varm op sammen med bouillonterninger. Så snart terningerne er opløst, så tages gryden af varmen.
- Tænd ovnen på 200 varmluft.
- Skær tomater i halve, hak løg og hvidløg. Kom alt i et stort fad sammen med lidt olivenolie over og flagesalt.
- Bag det hele i cirka 15 minutter – rør én gang undervejs.
- Tag fadet ud og skru ovnen ned på 180 varmluft.
- Kom oregano, basilikum, chiliflager, pesto, pasta, rondelé og den lune/varme bouillon i fadet.
- Kom sølvpapir over fadet og stil i ovnen i 20 minutter.
- Fjern sølvpapiret og kom lidt salt i retten og rør rundt. Bag retten i yderligere 15 minutter.
- Imens rives parmensanen.
- Tag fadet ud af ovnen, fold spinatblade og parmesan i og smag retten til med citronsaft og evt. lidt mere salt – hvis den mangler.
- Velbekomme.
Noter
Video
Tips til one pan pasta
Pastaretten er bedst serveret med det samme, men hvis der gemmes rester, så anbefaler jeg, når resterne skal spises, at lune retten i ovnen med lidt ost på toppen.
Du kan godt bruge anden pasta end orzo (orzo har også flere navne, så bare find den pasta, som ligner riskorn), hvis du bruger anden pasta, så brug en pasta der har tilberedningstid inden for 10-14 minutter.

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.




Dejlig og smagfuld ret. Jeg brugte andet pasta, da jeg ikke bryder mig om orzo. Men det var stadig super lækkert. Dejligt nemt, og uden for meget opvask.
Dejligt den smagte! 😀
virkelig lækkert.
Tusind tak!
Det ser super godt ud! Jeg skal lave mad til 24 pers. og vil rigtig gerne forberede det i forvejen. Vil du mene, at jeg kan forberede denne ret frem til de sidste 15 min i ovnen, og så fryse den? For siden at lad edet tø op og få 15 min i ovnen?
Uha… Jeg er lidt nervøs for at retten bliver “grødet” og vil nok ikke gå med denne ret 🙁
Jeg gjorde det faktisk alligevel, og det blev super godt 🙂