Mørbradgryde er en klassisker i de fleste familier. Det er en ret, som altid hitter uanset om det er til familien eller gæster. Den hitter altid i weekenden!
Gryderetten kan serveres både til familien eller til gæster og arrangementer. Retten er god til ris, pasta eller kartofler – f.eks. kartoffelmos, ovnfritter eller kogte kartofler. Retten egner sig også rigtig godt til buffetbordet og forskelligt tilbehør til. En god salat til – gerne en der både er sprød og frisk. F.eks. salatblade vendt med en syrlig vinaigrette, æbler i tern og andet godt.
Jeg har givet min mørbradgryde et lille twist i smagen, så den smager ikke som den mørbradgryde du plejer at få. Der er både bbq, karry og rosmarin i, som giver saucen hints imod en lækker whiskysauce – bare uden whisky. Saucen er proppet med smag.
Prøv også koteletter i fad eller mørbrad i flødesauce

Mørbradgryde
Ingredienser
- 1200 g svinemørbrad cirka 2 stks
- 300 g cocktailpølser
- 100 g bacon
- 500 g champignon
- 1-2 løg
- 2 røde peberfrugter
- 500 g passata
- 500 ml fløde
- 400 ml mælk
- 200 ml BBQ sauce bare den du bedst kan lide
- 1½ spsk karry
- 1½ spsk paprika
- 1½ spsk rosmarin
- Salt
- Peber
- Olie til stegning
Jævning
- 5 spsk mel
- Vand
Sådan gør du
- Hak løg og peberfrugt.
- Skær svinemørbrad i 2 cm skiver og skær bacon i mindre stykker.
- Skær champignon i kvarte og halve (de store i kvarte og de små i halve).
- Kom olie i en stor gryde og steg svinemørbrad med lidt salt og peber, indtil det får farve. De skal ikke tilberedes helt færdige, blot have en stegeskorpe.
- Fjern svinemørbradstykkerne og steg nu cocktailpølserne og bacon, indtil de får lidt farve.
- Tilføj nu champignon, peberfrugt og løg og steg, indtil løgene er bløde og klare.
- Tilføj passata, fløde, mælk, bbq sauce, rosmarin, karry og paprika.
- Når sovsen simrer, så tilføjes svinemørbradstykkerne igen.
- Lad sovsen simre i 10-15 minutter.
- Rør mel og vand sammen til jævning, indtil du har en paste. Tilføj jævning, indtil sovsen for den ønskede tykkelse (det er ikke sikkert du vil bruge alt jævning – ønsker du tykkere sovs, så kan du lave mere jævning).
- Smag sovsen til med godt med salt og peber.
- Så er retten klar til at blive serveret til kartofler, mos, ris eller andet.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskrift
Opskrifter giver mad nok til 8 personer – så hvis du laver den til et hverdagsmåltid, så kan der være nok til rester. Gryderetten er frysevenlig og kan fint holde 3-4 dage på køl. Lun den enten i gryde ved lav varmen eller dækket til i et fad og så i ovnen.
Jeg steger altid pølserne i gryden, så de får god farve og stege smag, men du kan også tilføje dem i retten, så de blot simre med. På billedet har jeg serveret ovnbagte kartofler med feta til – de hitter altid!
Jeg jævner min sovs. Du tilføjer den mængde jævning, som du synes giver den bedste konsistens på sovsen. Det kan være mere eller mindre end i denne opskrift. Du kan også jævne med majsstivelse rørt op med ldit vand i stedet for. Det er vigtigt uanset hvad du jævner med, at sovsen bobler godt igennem.

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.




Hvilken bbq sovs bruger du?
Ingen specifik, bare det er en almindelige BBQ sauce og ikke en med andre smage 😀
Den er VILD GOD.
Juhu – tusind tak for den skønne kommentar!
hvad er passata, det står i opskriften 🙂
Blendede flåede tomater – købes på karton eller glas 😀
Tak for dejlig opskrift, har lige lavet retten
Fantsastisk!
Skøn skøn ret