Madplan Uge 30

Madplan Uge 30

Skøn madplan for uge 30 med masser af forskellige lækre retter heriblandt pastasalat, rugbrødspanini, kartoffelsalat, koldskål med vaniljeis, butterdejshapsere og flere lækre retter. Jeg håber, at du kan finde lidt inspiration! 🙂

Har du set mit opslag med 50 lækre idéer til frokost, aftensmad, snacks, desserter og drinks, som er perfekte til det varme vejr?Der er masser af inspiration at hente. Så hvis du gerne vil have endnu mere inspiration end blot denne madplan, så kan du tjekke den liste. Der er masser af lækre sager at finde (og meget nemme retter).

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

I er heldigvis glade for mine madplaner! (Mine tidligere madplaner kan findes lige her) Så jeg har lavet en ny for den kommende uge! Jeg håber, at I vil tage godt imod den! 🙂 Jeg har valgt at lave madplan hver lørdag her på bloggen og I vil derfor fremover hver lørdag kunne finde en ny madplan her på siden før kl 11. Så er der stadig masser af tid til at planlægge og handle til den kommende uge.

Lidt praktisk om min madplan:

I denne her madplan kommer der ikke til at være dage med fokus på rester eller rugbrødsdage for at holde prisen nede. Der vil nogle dage være mad til overs, men de fleste af mine retter er frysevenlige og du kan også vælge at skære en eller 2 dage fra og så blot nyde rester de dage. Jeg arbejder hjemme, og min kæreste er hjemme 4 dage om ugen og de resterende dage får han rester fra aftensmaden med i madpakken (hvis der er rester), så de fleste rester får vi spist til frokost. Ellers så fryser vi maden ned og så har vi et lækker måltid til en dag, hvor vi har for travlt til at lave noget i køkkenet. Så brug denne her madplan til inspiration. Hvis du gerne vil spare penge, så skær et par dage fra og nyd rester dagen efter til aftensmaden 🙂

Du vil i denne madplan også finde en ekstra opskrift til weekenden, hvis der skal hygges lidt ekstra. Denne gang er det lækre ishapsere med smag af Toms Skildpaddeis og butterdejsbåde med fetafyld – haps!

Jeg vil i denne madplan fokusere på en familie på 4 personer, hvor alle vil kunne blive mætte også selvom det er 4 voksne 🙂 Du kan altid halvere en opskrift, hvis I kun er 2 eller nyde rester dagen efter til frokost eller fryse maden ned, hvis den er frysevenlig. Vi er desuden heller ikke bange for kalorier (hvilket nok også ses i madplanen). Jeg vil altid anbefale at lave en lækker salat til aftensmaden – dog ikke hvis der er tale om suppe 😉 Denne madplan er kun til inspiration, så der bliver ikke lavet indkøbsliste.

Jeg nævner flere gange i mine madplaner, at mine retter er gode med en lækker salat til. Jeg har derfor planlagt flere opskrifter på lækre salater i den kommende tid og jeg har allerede lavet 4 skønne salater til jer! En med ovnbagte gulerødder, feldsalat, ristede kikærter og en skøn dressing og en anden med ovnbagte peberfrugter, feta og kikærter,en tredje med persille, tomat, mandler og feta og en fjerde med bagte gulerødder og kartofler. Det er lækre salater til hovedretten eller til gæsterne i weekenden 🙂 Mums!

Madplan Uge 30:

 

Mandag – Lad os starte denne uge ud med en vildt skøn pastasalat! Denne er med bagt aubergine og peberfrugt, tomatsalat og feta. Den smager fantastisk! Server den evt med brød til og en god bøf eller kylling.

 

Tirsdag – Da der er nok pastasalat til 2 dage, så prøv at servere disse lækre butterdejspakker til med skinke, bacon og flødeost. De smager fantastisk! 🙂

 

OnsdagEn lækker kartoffelsalat med bagt peberfrugt, skøn purløgsdressing og sprødt kyllingskind går man aldrig galt i byen med! Perfekt tilbehørt til sommerbordet evt. til frikadeller, pølser, kylling eller en bøf.

 

Torsdag – Jeg elsker disse lækre hapsere inspireret af italienske kødboller! De er gode kolde som varme og så er de perfekte til picnicturen! Server med gnavegrønt til, så det ikke bliver for usundt 😉

 

Fredag – Det er jo fredag! Så aftenens menu står på jordbærkoldskål med vaniljeis og ristede havregryn. Hold nu op… det er bare guf! Sommeren er her, så lad os nyde masser af fantastisk koldskål! 🙂

Lørdag (ishapsere og butterdejsbåde) -Jeg elsker en god og nem fiskefrikadellesandwich med hjemmelavet dressing. Så det står menuen på i dag!

Skal der hygges lidt ekstra, så kan jeg anbefale mine fantastiske små ishapsere som smager ligesom Toms skildpaddeis! De kræver ingen ismaskine og kan laves i hvilken som helst silikoneform. Familien vil elske dem!

En anden hapser til weekendens hygge kunne være disse butterdejsbåde med fetafyld. De er nemme og smager himmelsk!

Søndag – Lad os nyde en afslappet søndag og gøre det nemt! Disse lækre rugbrødspaninier kan fyldes med hvad som helst, men her er min version! De kan også laves på panden, i ovnen eller i toastmaskinen 😀

Jeg håber, at madplanen kan bruges! 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg har desuden også lige oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *