Lasagnette Med Cheddarsovs

Lasagnette med lækker cheddarsovs er en simpel og lækker aftensmadsret for hele familien. Den er nem at lave og kræver ikke meget tid.
Denne lasagnette er lavet meget basic med løg og hvidløg. Du kan dog nemt udskifte noget af kødet med f.eks. revet gulerødder og squash, hvis du ønsker flere grøntsager i retten.
Du kan også se mig lave retten på YouTube her.
Lasagnette Med Cheddarsovs
Ingredienser
Ostesovsen
Ekstra
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Hak løg og hvidløg.
- Tilføj lidt olie i en gryde og steg løg, hvidløg og oksekød med salt og peber.
- Tilføj tomatpasta og rør i.
- Tilføj sukker, basilikum, oregano og passata og lad det komme op og simre.
- Smag kødsaucen til med salt og peber og stil den til side.
- Kog pastaen al dente.
- I mens pastaen koger, så skæres ost i tern og ostesovsen laves.
- Smelt smør i en gryde og tilføj bouillonterning og mel.
- Steg melet af i 1 minut før mælk og fløde tilføjes lidt ad gangen og lad det komme op og boble godt.
- Kom så basilikum, løgpulver, salt og peber i.
- Tilføj cheddar og når osten er smeltet, så smages sovsen til.
- Vend kødsaucen i pastaen og kom det hele i et fad og top med ostesovsen.
- Stil nu fadet i ovnen i cirka 20 minutter eller, indtil toppen er gylden.
- Så er den klar til servering med lidt persille.
- Velbekomme.
Noter
Lasagnette Med Cheddarsovs
Som nævnt tidligere, så kan noget af oksekødet nem skiftes ud med grøntsager i stedet for. Du kan også sagtens bare tilføje flere grøntsager til selve retten og så rækker lasagnetten til flere personer.
Jeg elsker at servere en frisk salat til og evt. lidt hvidløgsbrød.
Det er vigtigt ikke at overkoge pastaen, da den skal i ovnen med kødsauce og ostesovs, så den vil suge lidt mere væske i ovnen.
Retten kan holde 3 dages tid på køl og lunes i ovnen. Den er også frysevenlig.
Jeg drysser lidt frisk persille over til sidst både for smag og for at give retten lidt farve.
Cheddar kan nemt udskiftes med andre oste, men jeg anbefaler oste med lidt smag så gerne gryuere, gouda, vesterhavsost eller evt mikse flere oste og så tilføje parmesan for power på smagen.

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

