Lasagnesuppe en stor favoritsuppe herhjemme på de kolde dage! Den har både grøntsager, pasta og ost i, som gør den så lækker. Den er færdig på ingen tid og er god til den travle hverdag.
Lasagnesuppe er en skøn hverdagsret for hele familien. Den kan fryses og derfor laves i god tid, så man har lidt nemt på travle dage. Der er skønne grøntsager i og proppet med smag. Den kan også sagtens serveres for gæster med noget godt brød til – f.eks. surdejsbrød, ostebrød eller hvidløgsbrød.
Suppen laver jeg med mascarpone, fordi det gør den så cremet og lækker på en anden måde end f.eks. fløde vil gøre. Så har jeg squash og gulerødder i for mere fyld og løg fordi det altid giver god smag. Da vi kun er 2 person hjemme hos os, så serverer jeg pastaen ved siden af, så kan man selv komme pasta i sin suppe og det gør at suppen er både frysevenlig og kan holde på køl.
Prøv også tomatsuppe med kødboller eller one pot lasagnette

Lasagnesuppe
Ingredienser
Lasagnesuppe
Topping
- Parmesan
- Persille
Sådan gør du
- Kog pastaen efter pakkens anvisning.
- Skær gulerod, squash og løg i tern.
- I en gryde steges alle grøntsagerne i nogle minutter med lidt olie.
- Så steges oksekødet med – drys med lidt salt og peber.
- Når oksekød er ved at være færdig, så røres bouillonterninger og tomatpuré i og steges med.
- Kom vand, passata, basilikum og oregano i gryden og lad suppen komme op og småsimre. Lad suppen småsimre i 7-10 minutter.
- Rør mascarpone i suppen og smag suppen godt til med salt og peber – den kan trække en del salt.
- Kom pasta i serveringsskåle og fordel suppen over. Top med ost og persille. Velbekomme
Noter
Video
Tips til opskriften
Opskriften giver nok suppe til 5-6 personer. Hvis 6 så servér gerne lidt brød til.
Ønskes flere grøntsager i suppen, så kan du fint tilføje det – bare husk at smage lidt ekstra til, da de suger smag. Det kan f.eks. være aubergine i tern, friske tomater eller andet. Du kan sagtens bruge frisk pasta i stedet for tørret. Men vent med at koge den til sidst, da frisk pasta ingen tid skal have.
Suppen er frysevenlig, men frys den uden pasta – det er derfor den koges og serveres ved siden af. Den kan også fint holde sig 3-4 dage på køl.

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.




Rigtig god suppe, det er ikke sidste gang jeg laver den. Næste gang tror jeg der kommer lidt chili i.
Hvad kan man bruge istedet for mascarpone da det koster en bondegård her i Philippines.
Så skal det være fløde eller evt. creme fraiche 38% – da flødeost eller creme fraiche med lavere fedt % vil skille i suppen.
Godkendt af hele familien
Det smager virkelig lækkert, både med og uden pasta
Tusind tak Karin!