Kylling porresuppe er en cremet suppe, som varmer en indefra. Den er mild og alligevel fyldt med smag. En god suppe til de kolde dage.
Kylling porresuppe er en suppe, som er færdig på ingen tid. Det er en rigtig god hverdagssuppe, som både børn og voksne vil elske. Kommer der gæster, så kan der gøres lidt ekstra ud af brødet der kan serveres til og evt. lave en nem urtesmør, som kan serveres til brødet.
Jeg bruger karry i suppen, ikke for at gøre det til en kraftig karrysuppe, men mere for at skabe lidt dybe til den milde base, som flødeost og fløde skaber i suppe. Karry går desuden godt sammen med både kylling, porre og flødeost. Servér pasta i suppen eller ris – du kan også undlade de to nævnte og bruge f.eks. lidt godt brød ved siden af.
Prøv også kartoffel porresuppe
Ingredienser
- 400-500 g kyllingebryst
- 2 løg
- 2 porre renset godt
- 2-3 gulerødder
- 2 spsk karry
- 2 tsk timian
- 3 grøntsagsbouillonterninger
- 1500 ml vand
- 200 g flødeost naturel
- 250 ml fløde eller madlavningsfløde
- citronsaft
- salt
- peber
- olie til stegning
Andet
- Pasta beregn 50-75 g per person
Sådan gør du
- Se gerne min nemme video lidt længere nede.
- Sæt vand over med salt i til pasta og kog pastaen, når vandet er klar.
- Skær kylling i tern, hak løg, skræl gulerødder og skær i mindre stykker og snit porrerne i mindre stykker.
- I en gryde steges kylling med salt og peber og lidt olie. Når kylling er stegt, så tages kylling op fra gryden og løg, gulerødder og porrer steges i ca. 5 minutter.
- Steg nu karry, timian og grøntsagsbouillonterninger med.
- Vend flødeost i og tilføj så fløde og vand. Lad suppen komme op og små simre, indtil gulerødder er næsten færdige.
- Kom kyllingen i suppen og smag nu suppen godt til – den kan trække en del salt. Tilføj også gerne lidt ekstra peber og citronsaft for lidt syre.
- Servér suppen med pastaen ved siden af – så kan suppen nemt gemmes, hvis der er rester. Så kommer man pastaen i sin skål og suppen hældes over. Velbekomme.
Noter
Video
Tips til opskriften
Der er nok suppe til 5 personer – den kan også strækkes til 6, hvis du kommer lidt ekstra gulerødder i og servér både brød til og pasta i suppen.
Vil du have ekstra saftig kylling i suppen, så kan du også bruge udbenet kyllingeoverlår skåret ud i tern, da overlår er mørkt kød og holder sig mere saftig.
Suppen er frysevenlig – uden pastaen. Derfor kan jeg godt lide at servere pastaen ved siden af og så kan man komme pasta i sin skål og hælde suppe over pastaen. Så kan resterne af suppen nemlig nemt fryses. Suppen kan også holde 3-4 dage i køleskabet – men jeg anbefaler igen at servere pastaen ved siden af, da pastaen godt kan lide at suge væske til sig, så pastaen vil være træls blød, når man skal have resterne.
Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.
Fantastisk suppe!!
TAAAAK!! 😀
Alt, det smager simpelthen så lækkert
Tusind tak Karin!!!
Den lækreste suppe😍
Åh, tusind tak!!