Snickers Is

Snickers Is

Snickers is lavet som små hapsere smager himmelsk. Disse små ishapsere kræver ingen ismaskine og de er altid et kæmpe hit.

Jeg elsker snickers is og disse små ishapsere smager ligesom snickers is. De er heldigvis rigtig nemme at lave og kan nemt laves længe i forvejen. Prøv også mine marsishapsere.

Ishapsere Inspireret Af Snickersis
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 2 stemmer

Snickers Is

Skønne små ishapsere med smag af snickers, som ingen ismaskine kræver.
Ret Ishapsere
Køkken Amerikansk, Dansk
Keyword Snickers
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Frysetid 5 timer
Samlet tid 5 timer 30 minutter
Antal 15 stk

Ingredienser

  • 200 g god mælkechokolade
  • Kakaosmør dette er dog helt op til dig. Det gør chokoladen mere flydende og derved bruger du knap så meget chokolade til hver hapser og derved er der plads til mere fyld indeni.
  • 250 ml fløde
  • ½ dåse kondenseret mælk
  • 50 g god mælkechokolade
  • 25 g peanut butter
  • Ristede og saltede peanuts
  • Karamelsauce hjemmelavet eller købt

Sådan gør du

  • Jeg bruger en silikoneform med plads til 15 små hapsere.
  • Smelt de 200 gram mælkechokolade evt med lidt kakaosmør i mikrovnen 10-15 sekunder ad gangen og rør i det og fortsæt, indtil det er helt smeltet – det må endelig ikke blive for varmt, derfor få sekunder ad gangen.
  • Dæk alle hullerne i din silikonform eller den form du benytter med den smeltede mælkechokolade ved at komme 1 tsk chokolade i hver og brug en ske til at dække formen helt med chokolade – der må ikke hver nogen huller.
  • Ryst det overskydende chokolade ud og kom chokoladen tilbage i skålen.
  • Skrab toppen af formen fri for chokolade, hvis der er kommet noget udenfor halvcirklerne. Se evt. min video længere nede i indlægget.
  • Stil formen i fryseren, imens isen laves.
  • Smelt de 50 g chokolade til isen i mikroovnen på samme måde, som du gjorde før.
  • Pisk fløden stiv og tilsæt herefter den smeltede chokolade, peanut butter og kondenseret mælk og pisk igen, indtil alt er blandet godt. Pas på ikke at overpiske massen, brug evt en dejskraber til at folde det sammen til sidst. Se evt. min video længere nede i indlægget.
  • Kom isblandingen i en sprøjtepose eller en pose, så er det nemmere at styre.
  • Tag silikoneformen med chokolade ud af fryseren og kom ½-1 tsk karamelsauce i dem alle. Kom nu 3-5 peanuts i hver form og tryk dem ned i karamellen – husk der skal være plads til is ovenpå og chokolade til sidst 
  • Klip hul i sprøjteposen og sprøjt is i dem alle, men sørg for at have plads til lidt chokolade på toppen, så isen kan lukkes inde. Start evt med at komme lidt is i dem alle og ryst formen, så isen glatter sig ud og tilføj herefter mere is, hvis der er brug for det.
  • Stil formen tilbage i fryseren i 1 time eller indtil isen er fast nok til, at du kan komme chokolade på toppen.
  • Den chokolade, som du smeltede i starten har måske sat sig en smule i skålen. Du stiller blot skålen i mikroovnen igen og giver den 10 sekunder ad gangen og rører godt. Det burde smelte ret hurtigt.
  • Tag silikoneformen med is ud af fryseren og brug en ske til at komme chokolade ovenpå dem alle, så isen lukkes inde i chokoladen. Se evt. min video længere nede i indlægget.
  • Stil dem i fryseren i 4-6 timer yderligere, så isen er helt fast.
  • Ishapserne er nu klar til servering 
  • Velbekomme.

Noter

Ishapserne kan nemt holde sig 1-2 måneder på frys.

Snickers Is

Du kan bruge kakaosmør i chokolademikset til selve isskallen, da dette gør at der skal bruges mindre chokolade, fordi skallen kan laves rigtig tynd. Det er dog ikke et must for retten og kan nemt laves uden.

Når det kommere til ishapsere, som skal smage af snickers, så er der ikke meget der kan laves om i disse, da det vil ændre smagen i dem.

Det er vigtigt at det er saltede og ristede peanuts for bedste smag.

De kan sagtens holde en månedstid på frys, men så anbefaler jeg at lave mange flere end 15.

Har du ismasse tilbage kan den sagtens fryses i en boks og nydes.

Sådan laves snickers is

Ishapsere Inspireret Af Snickersis

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

snickers is
Snikcers is


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *