Ishapsere Inspireret Af Marsis

Ishapsere Inspireret Af Marsis

De her ishapsere er bare så gode! De er nemme at lave og kræver ingen ismaskine! 

Du skal bruge en silikoneform, hvilken en du vælger er sådan set lige meget, bare der er plads til chokolade, is og karamelsauce i dem! 😀 Jeg brugte en silikoneform med halvcirkler og de havde hver en diameter på 4 cm og plads til 15 stks. Du kan også bruge silikone muffinforme eller andre forme.

Der er nok til is til 45 ishapsere, hvis du benytter den samme form som jeg. Men jeg fryser blot den resterende ismasse ned, da jeg ikke har brug for 45 ishapsere, det bliver hurtigt dyrt i chokolade, da det er 250 gram chokolade til blot 15 stks 🙂

Du skal bruge:
250 gram god mælkechokolade

Isen:
500 ml fløde
1 dåse kondenseret mælk
150 gram god mælkechokolade

Købt karamelsauce – f.eks. Dr. Oetker eller Odense (jeg har endnu ikke lavet en god opskrift på karamelsauce, som egner sig til fryseren, så det er købt i denne omgang 😀 ellers kan du prøve dem med min hjemmelavet chokoladesirup i stedet for)

Opskriften på min chokoladesirup finder du lige HER

Sådan laves de:

Vil du hellere se mig lave hapserne på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Smelt halvdelen af den store portion mælkechokolade i mikrovnen 10-15 sekunder per gang og rør i det og fortsæt, indtil det er helt smeltet.

Dæk alle halvcirklerne eller den form du benytter med den smeltede mælkechokolade, så hver form er helt dækket – brug evt en ske. Ryst det overskydende chokolade ud.

Stil formen i fryseren imens isen laves.

Smelt chokoladen til isen i mikroovnen på samme måde, som du gjorde før.

Pisk fløden stiv og tilsæt herefter chokolade og kondenseret mælk og pisk igen, indtil alt er blandet godt. Pas på ikke at overpiske massen, brug evt en spatel til at folde det sammen til sidst (se min video for konsistens af isen).

Kom noget af isblandingen i en sprøjtepose eller en pose, så er det nemmere at styre.

Tag silikoneformen med chokolade ud af fryseren og kom ½-1 tsk karamelsauce i dem alle.

Klip hul i sprøjteposen og sprøjt is i dem alle, men sørg for at have plads til lidt chokolade på toppen, så isen kan lukkes inde.

Stil herefter formen tilbage i fryseren i 1-3 timer eller indtil isen er fast nok til at du kan komme chokolade på toppen.

Smelt den anden halvdel af chokoladen i mikroovnen på samme måde, som du gjorde før.

Tag formen  ud af fryseren og brug en ske til at komme chokolade ovenpå dem alle, så isen lukkes inde i chokoladen.

Stil dem i fryseren i 3-4 timer yderligere, så isen er helt fast.

Ishapserne er nu klar til servering 😀

Velbekomme!

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂

Ønsker du andre opskrifter på lækre isdesserter, så tjek min e-bog ud HER som indeholder 112 lækre opskrifter på desserter og kolde drikke. Du støtter samtidig min blog her, så jeg kan blive ved med at lave lækre opskrifter og måske en dag udgive endnu en e-bog 😀



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *