Citron, Ananas, Hindbær og Æbleperler – Hjemmelavet Frugtkaviar

Hjemmelavet frugtkaviar eller frugtperler er sjov og nemt pynt til desserter og kager. Du kan nemt lave det med lige de smage, som du bedst kan lide og som passer til din dessert.
Nogle gange er pynt på desserter noget der skal være ekstra sjovt. Hjemmelavet frugtkaviar er både sjovt, farverigt og det kan laves med alverdens smage. Her kommer jeg med bud på hindbær, ananas, citron og æblekaviar.
Tips til hjemmelavet frugtkaviar
Vil du lave det med andre frugtsmage, så kan du sagtens gøre dette. F.eks. blåbær, brombær, ribs eller andet.

Citron, hindbær, ananas og æbleperler.

Jeg lavede lidt for sjov et par desserter med disse perler. Det kan dog ikke anbefales at sætte is sammen med perlerne, da den kolde is fjerner en del af perlernes smag. Men denne dessert er med hjemmelavet vaniljeis, makroner og æble og citronperler.

Perlerne står bedst til kolde/stuetemperatur desserter – men ikke frosne/iskolde desserter. Så de vil være gode som pynt på en cheesecake, moussekage eller andet lækkert.

Jeg lavede lidt for sjov et par desserter med disse perler. Det kan dog ikke anbefales at sætte is sammen med perlerne, da den kolde is fjerner en del af perlernes smag. Men denne dessert er med hjemmelavet vaniljeis og ananasperler for at få anerne fra en københavnstang.

Hjemmelavet frugtkaviar
Ingredienser
Æblekaviar
- 40 g æblejuice eller friskpresset æblesaft
- 10 g citronsaft
- 15 g sukker
- 3 blade husblas
- Grøn frugtfarve
Ananaskaviar
- 40 g ananasjuice
- 10 g citronsaft
- 15 g sukker
- 3 blade husblas
- Gul frugtfarve
Citronkaviar
- 25 g citronsaft friskpresset
- 25 g vand
- 15 g sukker
- 3 blade husblas
Hindbærkaviar
- 40 g hindbærsaft friskpresset saft fra friske hindbær eller frosset (gives et opkog først, så saften kan presses ud) – der ønskes ingen kerner.
- 10 g citronsaft
- 15 g sukker
- 3 blade husblas
Andet
- Smagsneutral olie raps eller solsikke
Sådan gør du
- Fremgangsmåden gælder for alle 4 slags.
- Olien skal være kold, men ikke frossen. Stil derfor olien i køleskabet i mindst 5 timer før.
- Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter.
- Kom alle ingredienser i en lille gryde og klemt vandet af husblas og kom i – skal der frugtfarve i, så tilføj et par dråber.
- Varm det op, indtil husblas er smeltet.
- Kom den lune blanding i en sprøjtepose og luk så posen.
- Lad blandingen køle ned, indtil den ikke føles varm længere – hvis den køler helt, så sætter den sig. Den køler ned til ønsket temperatur på køkkenbordet på 20-30 minutter og på 5-10 minutter i køleskabet.
- Hæld den kolde olie i et højt glas, og klip et lille hul i sprøjteposen.
- Sprøjt nu små perler ned i olien.
- Lad perlerne sætte sig i olien i 10 minutter før perlerne hældes i en si – olien kan genbruges.
- Skyl perlerne under koldt vand – så er de klar til at blive brugt.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Citronkaviar

Hindbærkaviar

Ananaskaviar

Æblekaviar
Dejlig nem opskrift! Kan de fryses, tror du?
Det har jeg desværre ikke prøvet 🙂
Hvad gik der galt for mig
Lavede dobbelt portion af citron
tegnede fint med perlerne i olien men da de så stod de 10 min for at sætte sig, ændrede de sig. Da jeg hældte olien fra og skyllede dem forsvandt de.
Kan det skyldes at jeg brugte olivenolie eller for mange i glasset
1. brug ikke olie med smag – olivenolie er meget gennemtrængende (og måske reagerer den også anderledes – det ved jeg ikke).
2. brugte du helt koldt vand til at skylle i? Den mindste smule varme får dem til at smelte.
3. hvis olien begynder at blive stuetemperatur (måske hvis du laver for mange kugler), så kan de også ændre form hvis rummet/olien begynder at blive for varm – lad dem hvile i køleskabet eller skyl dem i koldt vand nogle minutter efter de har sat sig og sæt så perlerne i køleskabet 🙂
4. den sidste mulighed kan også være at selve massen til kuglerne var for lun og derfor varmede din olie op efterhånden som du ploppede flere i 🙂
Jomfruolivenolie bliver normalt fast ved køleskabstemperatur, hvis den har været flydende så har den også været for varm. Solsikkeolie klarer også en tur i fryseren i 30 min, uden at ændre struktur
Hej 🙂 Hvilken slags olie anbefaler du?? jeg ved ikke hvilke der er med smag og uden.
Raps eller solsikke 🙂
Hvis man gerne ville lave dem med urter (basilikum, oregano, osv.) kan man det? og i så fald hvordan? 🙂
Det kræver nok lidt forsøg for at ramme en god og tydelig smag 🙂 Men jeg vil da ikke kalde det umuligt. Måske prøve at blende urter med vand og så smage dig frem 😀
Tak Julia, det vil jeg prøve, var nemlig lidt i tvivl om hvad man skulle blende urterne med, men vand lyder da som et forsøg, det vil jeg prøve tak 😀
Sidder og genser Masterchef og elsker at se dig i det! helt fantastisk! 😀
Så er mine æblekaviar færdig. Super nemt. Men kan jeg bruge olien til mad igen. Har bare hældt det i en flaske og på køl til næste gang.
Det tror jeg sagtens du kan, den tager jo ikke smag af det 😀
Har lige lavet en portion med min datter på 10 (vi er i isolation). De er sat på køl i olien, og skal skylles om 10 minutter. Vi er MEGET spændte!
Hvis jeg nu gerne vil lave med kirsebær til risalamanden til jul, har du så erfaring/gode råd at dele ud af?
Jeg har desværre kun prøvet med disse smage og skal det laves med kirsebær, så skal det måske være kirsebærsaft/juice 😀
Hejsa, jeg vil gerne lave disse perler til min bubble tea, og ville høre om de poppede ligesom rigtige bobaer i bubble tea?
De dur ikke rigtig til bubble tea, da de sættes med husblas 🙂 Så skal du mere over i det kemiske køkken.
Kan man lave dem et pat dage i forvejen og stille dem i køleskabet indtil brug? 🙂
Sagtens 😀
Hej 😊 Når de opbevares på køl, skal de så ligge i vand, olie eller ingenting?
Jeg ville bare opbevare dem i olien og skylle under koldt vand før brug 😀
har du en opskift på pærer kaviar ?
Det er bare at juice en pære eller bruge pærejuice 🙂