Dumplings Med Pulled Pork

Dumplings Med Pulled Pork

Dumplings med pulled pork smager fantastisk og de er lavet med hjemmelavet dej. Denne opskrift byder på både stegte og dampede dumplings. De kan sagtens laves med en rest pulled pork, som man f.eks. har tilbage fra aftensmadens dagen før.

Dumplings Med Pulled Pork
Udskriv Pin Opskriften
No ratings yet

Dumplings Med Pulled Pork

Hjemmelavede dumplings med pulled pork.
Ret Dumplings
Køkken Asiatisk, Dansk, Fusion
Keyword Dumplings, Pulled Pork, Svinekød
Forb. tid 2 timer
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Antal 48 stk

Ingredienser

Dejen

  • 500 g hvedemel
  • 240 g varmt vand fra hanen det skal være varmt fra hanen – ikke lunken
  • 1 tsk salt

Fyldet

  • 600 g pulled pork hjemmelavet – kan godt være fra rester dagen før
  • 200 g gulerødder
  • 2 bundt forårsløg
  • 50 ml maggi en saltet sauce på flaske – kan skiftes ud med soya men smag til mht. mængde.
  • 2 spsk farin

Andet

  • Maizena majsstivelse
  • Soya til dip
  • Forårsløg til toppen

Sådan gør du

  • Ryk pulled pork i mindre stykker, så de kan være i de små dumplings.
  • Riv gulerødderne og hak forårsløgene.
  • Rør pulled pork, gulerødder, forårsløg, farin og maggi godt sammen.
  • Smag mikset til og tilføj farin og/eller maggi, hvis der er behov.
  • Lad mikset stå og trække i 30 minutter på køl.
  • Imens laves dejen.
  • Rør mel og salt sammen, og tilføj herefter det varme vand.
  • Rør i mikset, indtil der ikke kan røres mere og hæld herefter dejen ud på bordet.
  • Ælt det hele sammen til en lækker og smidig dej – den skal æltes i 7-10 minutter. Det er vigtigt at overholde æltetiden – se noter.
  • Pak dejen ind i film og lad den hvile i 15 minutter – så bliver den lækker og smidig.
  • Tag dejen og form til en pølse – se video længere nede.
  • Gør et viskestykke godt fugtigt – så dejen ikke tørrer ud.
  • Skær dejen ud i 48 stykker og læg dem under det fugtige viskestykke med lidt mellemrum i mellem hvert stykke.
  • Kom lidt stuetemperatur vand i en skål (det skal bruges som lim).
  • Tag et stykke dej og rul til en kugle og rul den herefter flad med en kagerulle – efter hvert rul drejes dejen 90 grader og der rulles igen, så du gerne får en rund dej.
  • Kom lidt fyld i midten (dejen skal kunne lukkes) – se evt. video længere nede for mængde.
  • Kom lidt vand langs kanten af dejen på den ene halvdel og luk herefter dejen over fyldet.
  • Sørg for dejen er lukket helt om fyldt og nu kan du evt. lave folder i dejen eller forme/lukke dine dumplings som du ønsker – du kan se hvordan jeg gør i videoen længere nede i indlægget.
  • Når dumplingen er lukket, så kommes der en lille smule maizena under, så dumplingen ikke klistrer fast til bordet, imens de andre dumplings laves – de færdige dumplings skal under det fugtige viskestykke med maizena siden nedad.
  • Gentag, så der til sidst er 48 færdig foldede dumplings.
  • Jeg steger halvdelen og damper den anden halvdel – du kan sagtens nøjes med det ene eller det andet.
  • De dampede skal dampes i f.eks. en dampindsats i en gryde eller i bambuskurve der kan stables med låg som sættes over en gryde med kogende vand – det er vigtigt dumplings står på bagepapir, så de ikke klistrer fast.
  • Dumplings skal dampe, indtil dejen den er færdig, du kan evt. starte med at dampe én, så du kender dampetiden herefter.
  • De dampede dumplings klistrer, så når de dampes skal de ikke ligge op ad hinanden og så skal de serveres enten direkte i bambuskurvene eller du kan smøre lidt olie på den tallerken eller det fad, som de serveres på.
  • De stegte steger jeg i lidt smagsneutral olie på de tre sider sider, indtil de er gode gyldne på hver side – jeg har også et låg (eller træskærebræt), som jeg lægger over, så de også får lidt af deres egen damp.
  • Når halvdelen er dampet og den anden halvdel er stegt, så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Hvis du vurderer at dejen ikke kan trække alt melet, når der æltes på bordet, så børster du blot melet til en side. Se gerne video længere nede for konsistens på dejen.
Dumplings smag ændrer sig alt efter hvilken opskrift på pulled pork der bruges og om der bruges maggi eller en soya. 
Laver du pulled pork til denne opskrift, så vil der være noget tilovers. Pulled pork kan nemt fryses.
Er der fyld tilbage, så kan fyldes gemmes eller fryses og f.eks. senere varmes på panden og nogle nudler eller ris kan vendes i.

Tips og tricks

Hvis du vurderer at dejen ikke kan trække alt melet, når der æltes på bordet, så børster du blot melet til en side. Se gerne video længere nede for konsistens på dejen.Dumplings smag ændrer sig alt efter hvilken opskrift på pulled pork der bruges og om der bruges maggi eller en soya. 

Prøv også kæmpe dumplings med svin og kylling.

Laver du pulled pork til denne opskrift, så vil der være noget tilovers. Pulled pork kan nemt fryses.

Er der fyld tilbage, så kan fyldes gemmes eller fryses og f.eks. senere varmes på panden og nogle nudler eller ris kan vendes i.

Vild med asiatisk? Så har jeg udgivet en e-bog med 15 asiatisk inspirerede opskrifter, som kan købes her til bare 39,95 (reklame for egen bog)

Sådan laves dumplings med svinekød

Dumplings Med Pulled Pork

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

Dumplings Med Pulled Pork



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *