Pandepandepizza med kødsauce er den perfekte hverdagspizza og weekendpizza. Den kræver ikke meget af ens egen tid i køkkenet og den mætter rigtig godt, så der er rester til et par dage.
Jeg er vokset op med bradepandepizza – min mor lavede nogle virkelig gode pizzaer i bradepande! Hun lavede ofte med hakket oksekød, majs, løg, peberfrugt og ost og jeg elskede den kombination. Så denne opskrift på bradepandepizza er inspireret derfra, men med en lækker kødsauce i stedet for. Nyd gerne pizzaen med en god salat til.
Prøv også focacciapizza lavet i bradepande.
Opskrift på bradepandepizza med kødsauce

Bradepandepizza med kødsauce
Ingredienser
Dej
- 35 g gær
- 225 ml danskvand
- 65 g smeltet smør
- 2 æg
- 2 spsk sukker
- 1 tsk salt
- 300 g tipo 00 hvedemel
- 280 g hvedemel
Sådan gør du
- I en røreskål til en røremaskine kommes gær og danskvand i. Lad det stå i 1-2 minutter før æg, smør, salt og sukker røres i.
- Kom begge meltyper i og lad røremaskinen røre i mikset i 5-7 minutter.
- Lad dejen hæve med et viskestykke over i 1 time.
- Imens laves kødsaucen og osten klares.
- Hak løg og hvidløg og steg i en gryde sammen med lidt olie, oksekød, salt og peber.
- Steg tomatpúre med og så i med passata, basilikum og oregano.
- Lad saucen småsimre i 10 minutter og smag den så til med salt og peber. Tag gryden af varmen.
- Riv cheddar og parmesan.
- Tænd ovnen på 180 varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
- Kom lidt mel ud på bordet og ælt dejen en smule. Så skal den rulles ud, så den nogenlunde passer til størrelsen på bradepanden/bagepladen.
- Kom dejen på bagepladen.
- Forbag dejen i 5 minutter i ovnen og tag den herefter ud og fordel kødsaucen ovenpå, så majs og begge oste. Bag pizzaen i ovnen i cirka 20-25 minutter og så er den klar.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskrift
Pizzaen er frysevenlig og kan også fint holde sig nogle dage i køleskabet i en lufttæt beholder. Når pizzaen skal spises, så skal den først tø op (hvis den har været frosset) og så kan den lunes i ovnen ved 180 varmluft, indtil midten er varm.
I stedet for modnet cheddar, så kan du også bruge revet mozzarella eller en anden mild ost – jeg elsker dog en pizza med ost, der har lidt mere smag.
Hvad kan man servere til bradepandepizza?
Jeg anbefaler en god sprød salat til pizza i bradepande. Gerne med en hjemmelavet dressing til eller måske bare lidt vinaigrette vendt i salaten for lidt syre.
En salat kunne f.eks. være en sprød spidskålssalat, en salat på marinerede agurker eller bare en god gammeldags salat, som de fleste kender – en med grøn salat, agurk, tomat, majs og evt. lidt rødløg – her passer hjemmelavet dressing rigtig godt til!

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede indlæg
Langtidsstegt ribbensteg
Langtidsstegt ribbensteg er fantastisk til aftensmaden eller til frokost i en god sandwich eller burger. Både familie og gæster vil elske sådan en omgang. Langtidsstegt ribbensteg passer perfekt til meget forskelligt. Lav f.eks. en stor steg og servér som buffet…
Bønnesalat med asparges
Bønnesalat med asparges og feta er så lækkert tilbehør til aftensmad – både til weekenden og hverdagen. Salaten egner sig til både aftensmad og frokost. Bønnesalat med asparges passer godt til grillmaden f.eks. med lidt brød til og en bagekartoffel, ovnbagte kartofler…
Madplan uge 17
Her finder du min inspirationsmadplan for uge 17. Pluk opskrifter, som du har lyst til, og kom dem i din egen madplan. Denne madplan er for at bringe inspitation til din madplan, hvis du lige mangler et par retter. Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at…








0 kommentarer