Bearnaisemayonnaise På 1 Minut – Hjemmelavet Bearnaise Mayo

Bearnaisemayonnaise På 1 Minut – Hjemmelavet Bearnaise Mayo

Det er her den bedste opskrift på bearnaisemayonnaise! Den er fantastisk som dip, i burger, sandwiches osv. Alle dine gæster, venner og familie vil elske denne mayo! Hvem elsker ikke bearnaise? Og som mayonnaise er det også virkelig godt. Den vil være et hit på buffetbordet eller til en grillaften, så husk at lave nok!

Jeg elsker bearnaise og har gjort det siden jeg var barn. De fleste er vokset op med Knorrs pulver bearnaise og jeg er også en af dem. Jeg elskede den! Men at kalde det for ægte bearnaise kan man vist ikke helt. Jeg elsker bearnaisesovs lavet fra bunden med æggeblommer, klaret smør og hjemmelavet essens. Jeg tilføjer også ofte lidt citron for at give sovsen ekstra syre, så det gør jeg også i denne mayonnaise.

Mayonnaise

Jeg har masser af opskrifter på mayonnaise her på bloggen udover denne bearnaise mayonnaise. Her på bloggen finder du blandt andet almindelig mayonnaise, persillemayonnaise, sennepsmayonnaise, bbq mayonnaise og aioli.

Tips til denne bearnaisemayonnaise

Ja, du skal bruge et HELT æg i denne opskrift, så fortvivl ikke! Det bliver godt!

Du kan altid tilføje mere estragon, essens og citronsaft (eller mindre), så du kan få mayonnaise til at passe til din smag.

Mayonnaise kan holde sig en uges tid i køleskabet i et patentglas.

Du kan lave din egen essens, men skal det være nemt så er beauvais bearnaise essens rigtig god.

Bearnaise Mayonnaise På 1 Minut - Hjemmelavet Bearnaise Mayo
Bearnaise Mayonnaise På 1 Minut - Hjemmelavet Bearnaise Mayo
Bearnaise Mayonnaise På 1 Minut - Hjemmelavet Bearnaise Mayo

Bearnaise Mayonnaise På 1 Minut – Hjemmelavet Bearnaise Mayo

Fantastisk lækker bearnaise mayonnaise – lækker dip til kartoflerne!

Ret Mayonnaise
Køkken Amerikansk
Keyword Bearnaise
Forb. tid 1 minute
Samlet tid 1 minute
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 M/L æg
  • Salt
  • ½ tsk æbleeddike eller hvidvinseddike
  • 1 tsk sød sennep du kan også bruge dijon – jeg kan bedst lide at bruge sød
  • 2 dl smagsneutral olie raps eller solsikke
  • blade fra 2-3 stilke frisk estragon
  • tsk bearnaise essens købes i små flasker
  • ½ tsk citronsaft

Sådan gør du

  1. Du skal bruge et højt glas, som passer til en stavblender.

  2. Kom ægget i uden blommen går i stykker.

  3. Drys godt med salt ovenpå.

  4. Tilføj så eddike og sennep.

  5. Hæld så olien forsigtigt i uden at ødelægge blommen.

  6. Kom stavblenderen helt ned i og kør i et par sekunder og begynd så at tage stavblender op og ned, indtil du har en lækker og tyk mayonnaise.

  7. Hak estragonbladene, og tilføj dem til mayonnaise sammen med essens og citronsaft.

  8. Rør det hele godt sammen, og smag mayonnaisen til.

  9. Så er den klar til servering.

  10. Velbekomme.

Opskriftsnoter

Det er vigtigt, at du laver det i et høj glas eller bæger, som stavblenderen passer i.

Kommes ingredienserne i i den nævnte rækkefølge, så kan din mayonnaise næsten ikke gå galt. Den sidder der hver gang, når jeg laver den.

Mayonnaisen kan holde sig en uges tid i et patentglas.

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Bearnaisemayonnaise På 1 Minut - Hjemmelavet Bearnaise Mayo
Bearnaisemayonnaise På 1 Minut - Hjemmelavet Bearnaise Mayo
Bearnaisemayonnaise På 1 Minut - Hjemmelavet Bearnaise Mayo


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *