Salat med sprøde fritter

Salat med sprøde fritter er en virkelig skøn måltidssalat! Den er fyldt med kylling, sprøde fritter, en hjemmelavet dressing og lækkert grønt.

Opskrift på måltidssalat med pomfritter

Jeg bruger kartoffelriste – vi kalder dem kartoffelvafler. De er let krydret og fungrer så godt. Salaten skal nydes, når den er rørt sammen for sprøde og lækre kartofler.

Jeg bruger lidt chiliolie i mikset for et kick, men den kan sagtens undlades eller udskiftes med LIDT chiliflager – bruger du flager, så kom dem evt. i dressingen og smag den til.

Prøv også kartoffelsalat med knuste kartofler.

Salat med sprøde fritter

Lækker salat med sprøde fritter, kylling, hjemmelavet dressing og grønt.
Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Antal pers.: 4 personer

Ingredienser

Kartofler til salaten

  • 700 g fritter jeg brugte kartoffelriste
  • smørspray
  • salt

Dressing

  • dl creme fraiche 18%
  • ½ dl mayonnaise
  • 2 bundt purløg
  • 1 fed hvidløg
  • citronsaft
  • salt
  • peber

Andet

  • 400 g stegt kyllingekød jeg brugte kød fra en helstegt kylling, men stegt kyllingebryst er også fint
  • 1 stort romainesalathoved
  • 1 rødløg
  • 200 g frosne edamamebønner tø dem op i koldt vand
  • 2 spsk chiliolie hjemmelavet – kan undlades. Klik på ordet for at komme til opskriften

Sådan gør du

Kartofler

  • Tænd ovnen på 210 varmluft og fordel kartoflerne ud på en bageplade med lidt olie – ikke salt! Bag dem i cirka 25 minutter, eller indtil de er sprøde. Vend dem så med salt.

Dressing

  • Hak purløg fint og riv hvidløg. Rør sammen med creme fraiche og mayonnaise og smag mikset godt til med citronsaft, salt og peber.

Andet

  • Sørg for den tilberedte kylling er i mindre stykker. Hak salaten meget groft og hak løget fint.

Samling

  • Kom kartofler, dressing, kylling, salat, løg, edamame og chiliolie i en stor skål og vend alt sammen. Så er salaten klar til servering. Velbekomme.

Tips til kartoffelsalaten

Du kan udskifte kartoffelriste med andre slags sprøde fritter – f.eks. kæmpe/gigant fritter, både eller andet godt.

Salat med sprøde fritter

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering