Sprød bearnaise kartoffelsalat

Sprød bearnaise kartoffelsalat er det perfekte tilbehør til sommerens grillmad eller en lækker hjemmelavet frikadelle eller panderistet medisterpølse.

Jeg har laver kartoffelsalaten her uden grønt, da vi fik en skøn salat ved siden af. Men jeg er længere nede i indlægget kommet med tips til, hvilke grøntsager, som smager godt i kartoffelsalaten.

Prøv også denne kartoffelsalat med sommerdressing

Sprød bearnaise kartoffelsalat

Opskrift på lækker kartoffelsalat lavet med sprøde knuste kartofler og hjemmelavet bearnaisedressing.
Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 55 minutter
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Antal pers.: 4 personer

Ingredienser

Kartofler til kartoffelsalat

  • 800 g små kartofler
  • smørspray eller oliespray
  • salt

Bearnaisedressing til kartoffelsalat

  • dl creme fraiche 18%
  • dl mayonnaise
  • 1 skalotteløg
  • 2-3 stilke estragon
  • 1 spsk sød sennep
  • tsk bearnaiseessens
  • citronsaft
  • salt
  • peber

Sådan gør du

  • Rens kartoflerne og lad dem enten være hele (hvis de er meget små) eller skær dem i halve eller kvarte alt efter deres størrelse. Kog kartoflerne møre.
  • Tænd ovnen på 200 varmluft – bager din ovn hårdt, så nøjes med 180 eller 190.
  • På en bageplade sprayes der med fedtstof (jeg bruger smørspray) og fordel kartoflerne ud på. Spray lidt fedtstof på kartoflerne og med bunden af et glas knuses de nu flade – kartoflerne kan sætte sig lidt fast, så løsne dem med en smørkniv efter hvert tryk.
  • Fylder kartoflerne for meget, så brug da 2 bageplader i stedet for.
  • Spray en sidst gang med smørspray og drys godt med salt over. Bag nu kartoflerne i cirka 35 minutter, eller indtil de har fået godt farve.

Dressing til kartoffelsalaten:

  • Hak skalotteløg og bladene fra estragonstilkene.
  • Rør sammen med de resterende ingredienser og smag dressingen til med citronsaft, salt og peber.

Samling

  • Lad de færdige kartofler køle i 20 minutter og vend dem så med dressingen. Velbekomme.

Sprød bearnaise kartoffelsalat

Vil du spare lidt tid, så kan du også bare bage de små kartofler i kvarte stykker i ovnen uden at koge kartoflerne først og lade være med at knuse dem – de vil dog ikke blive sprøde så, men stadig smage skønt i kartoffelsalaten!

Kartoffelsalaten kan fint holde sig 3-4 dage i køleskabet – bare husk at creme fraichen skal have holdbarhed til disse dage, så brug ikke en på dato.

Ønskes grøntsager i kartoffelsalaten, så anbefaler jeg edamamebønner, peberfrugt, radiser, stegte grønne bønner, broccoli, majs og andre lækkerier!

Sprød bearnaise kartoffelsalat

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

2 Kommentarer

  1. har du ikke en opskrift på æble porer salat.

    Svar
    • Nej, desværre (:

      Svar

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering