One pan vodka pasta er en lækker pastaret lavet i ovnen. Saucen får en dyb og lækker smag fra vodkaen (den kan dog undlades, hvis man ikke vil bruge alkohol i maden), selve alkoholen fordamper, men efterlader en skøn smag til tomatsaucen.
Vodka pasta
Som nævnt, så kan du godt undlade vodka i retten. Bare udskift 1:1 med vand. Saucen vil stadig smage skønt, men vodkaen giver noget ekstra dybde. Når du bruger vodka, så brug ikke det aller billigste, men eller ikke det dyreste. Jeg bruger blot en flaske til omkring de 100 kr – så er der til flere retter eller lækre drinks.
Pne pan vodka pasta kan nydes som ret i sig selv med en god salat til og evt. lidt lækkert brød. Men retten kan også bruges til tilbehør til f.eks. kylling, steg eller andet.
Prøv også one pan pasta med hvidløgsflødeost.

One pan vodka pasta
Ingredienser
- 400 g cherrytomater
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- olie
- salt
- 8½ dl vand
- 2 grøntsagsbouillonterninger
- 500 g passata
- 250 ml fløde
- 1 dåser tomatpuré
- 1 dl vodka
- 1 tsk oregano
- 1 tsk basilikum
- 500 g pasta Pastaen skal have en kogetid på mellem 9 og 14 minutter. Mine skulle have 11.
- 50 g parmesan
- 100 g friske spinatblade
- 200 g flødehavarti eller anden ost
- 100 g pesto til topping
Sådan gør du
- Se gerne min nemme video lidt længere nede.
One pan pasta med vodka
- Tænd ovnen på 200 varmluft.
- Skær tomater i halve, hak løg og hvidløg. Kom alt i et stort fad sammen med lidt olie og salt.
- Bag det hele i 15 minutter, imens koges vand og bouillonterningerne hakkes.
- Tag fadet ud af ovnen og skru ovnen ned på 180 varmluft.
- Kom bouillonterninger og det kogende vand i fadet og herefter tilføjes passata, fløde, tomatpuré, vodka, oregano og basilikum og rør godt. Vend så al pastaen i.
- Kom sølvpapir over fadet og stil i ovnen i 30 minutter.
- Imens retten bager, så rives parmesanen fint og flødehavartien groft.
- Tag fadet ud efter de 30 minutter. Fjern sølvpapiret og rør parmesan og spinat i. Smag saucen til med salt – pastaen er ikke færdig endnu, så smag kun på saucen. Top med revet ost og pesto. Bag retten i yderligere 30 minutter – denne gang uden sølvpapir.
- Så er retten klar. Velbekomme.
Noter
Video
Tips til pastaretten
Pastaretter er altid bedst serveret med det samme, men den kan sagtens holde sig 3-4 dage på køl og varme resterne i ovnen. Fadretten er også frysevenlig.
Grøntsager i one pan ret
Du kan godt komme flere grøntsager i retten. F.eks. broccoli, blomkål, peberfrugt og andet. Men husk – det kræver både et større fad og ekstra tilsmagning, da grøntsager består af meget vand, så de suger en del af smagen til sig. Så alt efter hvor mange grøntsager der tilføjes, så overvej f.eks. lidt ekstra bouillon, tørrede urter og ekstra parmesan i saucen.

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.




Skal pasta koges inden det kommes i fad?
Nej, det skal den ikke 🙂