Nemme issandwiches laves helt uden ismaskine. De består af vaniljeis og hindbæris og så er de i mellem nogle tynde småkager.
Jeg elsker, at have kolde lækkerier i fryseren til de varme sommerdage og issandwiches er noget, som vi bare elsker! Disse is er så nemme at bikse sammen og børnene kan også sagtens være med i køkkenet.
Prøv også citronmåne issandwiches
Nemme issandwiches
Ingredienser
- 1 dåse kondenseret mælk
- 500 ml fløde
- 1-2 vaniljestænger alt efter størrelsen på vaniljestangen
- 125 g friske hindbær skyllet godt og dup dem tørre
- 30 stk kakaoflager eller chokoflager – eller andre små tynde småkager.
Sådan gør du
- Kom film i en form på cirka 33 x 24 cm – mindre form så bliver isen højere og større så bliver isen lavere.
- Flæk vaniljestængerne og skrab kornene ud.
- Pisk fløde, kondenseret mælk og vaniljekorn til en iscremen – pisk den dog ikke helt tyk endnu. Kom halvdelen af iscremen i en anden skål.
- Nu skal halvdelen af iscremen piskes til en tyk iscremen og den anden halvdel iscreme tilføjes de friske hindbær og iscremen piske nu tyk.
- I en formen med film fordeles begge iscremer i klatter, så man kan få bidder af både vanilje og hindbær i sin issandwich. Glat toppen ud og pak forsigtigt formen ind i film.
- Stil isen på frys i cirka 6 timer, eller indtil isen har sat sig helt.
- Find en rund udstikker, som nogenlunde passer til de småkager, som du vælger at bruge – hellere lidt for lille end for stor. Tag isen ud af formen og fjern filmen fra toppen. Udstik nu isen og kom is på halvdelen af småkagerne. Pas på ikke at bruge for lang tid, så isen smelter.
- Kom de andre småkager ovenpå, så du har små issandwiches. Stil dem alle på frys i 1 times tid og så er de klar til servering. Velbekomme.
Noter
Nemme issandwiches
Disse issandwiches kan laves 2-3 måneder i forvejen og kan opbevares i en lufttæt beholder eller pose i fryseren.
Du kan bruge lige de tynde småkager, som du bedst kan lide. Du kan også lave dem helt små og bruge f.eks. oreos som åbnes og isen kommes indeni.
I stedet for hindbæris, så kan du også piskes f.eks. 2 spsk kakao i i iscremen

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.