Naan med urter og hvidløg er lækkert brød som tilbehør til supper og gryderetter, men brødene er også lækre som brød rullet med kød, salat og dressing. Naan er også lækre serveret som de er med hvidløgssmør.
Du kan også prøve cheddar naan – de smager himmelsk!
Tips til naan med urter
Jeg bruger persille i dag, men basilikum, purløg eller forårsløg vil også være lækre i disse brød. Jeg har brugt en lille portion hvidløg, så hvidløgssmagen lige kan anes, men skal det være ekstra så kan du tilføje 1-2 fed mere i dejen eller smøre dem med hvidløgssmør.
Jeg kommer de færdige naan i et rent viskestykke, så i mens jeg steger brødene, så holder de færdige sig lune og lækre.
Brødene kan nemt fryses. Så skal de blot tøes op og de kan lunes både i ovnen i 5 minutter ved 180 grader eller de kan lunes i mikroovnen og stadig være super lækre og smidige.
Prøv hjemmelavet hvidløgssmør på disse naan.
Det er vigtigt at brødene rulles rigtig godt ud, så de fylder hele panden. De skal steges ved høj varme for at få lækre luftbobler og derfor skal de være tynde, så de når at blive færdige på den korte tid på panden.
Du kan se mig lave almindelige naan uden urter og hvidløg på YouTube lige her.
Naan med urter og hvidløg
Ingredienser
- 600 g hvedemel og ekstra til udrulning
- 2½ tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- 2 tsk salt
- 2 bundt persille
- 2 fed hvidløg
- 150 ml vand stuetemperatur – hverken varmt eller koldt
- 350 ml græsk yoghurt 10% eller creme fraiche eller yoghurt neutral
- Olie til stegning solsikke eller raps
Sådan gør du
- Hak persille og hvidløg.
- Kom persille, hvidløg, mel, natron, bagepulver og salt i en skål og rør det sammen.
- Kom nu vand og græsk yoghurt i og lad en røremaskine røre dejen og ælte den i 5-7 minutter for at aktivere gluten og bagepulveret. Du kan også røre og ælte dejen sammen i hånden i samme antal minutter.
- Kom lidt mel på bordet og ælt dejen helt sammen og del dejen op i 9-10 portioner.
- Rul dejklumperne til boller og rul dem ud en ad gangen meget tyndt. De skal fylde det samme som en stegepande
- Steg én ad gangen på en meget varm pande med lidt olie, så vil dejen begynde at lave store luftbobler og så snart den er mørk gylden på den ene side, så vendes den.
- Hvis du ønsker at holde alle brød lune, så kan du pakke dem ind i et rent viskestykke efterhånden som de steges.
- Når alle er stegt er de klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!