Popcornkugler Med Mars Og Snickers

Popcornkugler Med Mars Og Snickers

Popcornkugler med mars og snickers dyppet i 3 slags chokolade smager himmelsk. De saltede popcorn med chokolade – mums.

De kan bruges til juleslikskålen eller værtindegave i et patentglas med flot bånd omkring.

De kan sagtens holde en månedstid (men de er nok væk inden da!) i en lufttæt beholder på køl eller et køligt sted.

Du kan også se mig lave popcornkuglerne på YouTube lige her.

Popcornkugler Med Mars Og Snickers
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 1 stemme

Popcornkugler Med Mars Og Snickers

Lækre popcornkugler med chokolade, mars og snickers.
Ret Snack
Køkken Amerikansk
Keyword Mars, Popcorn, Snickers
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 25 kugler

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hak snickers og mars i mindre stykker og smelt over vandbad. Chokoladen vil ikke smelte som normalt chokolade grundet fyldet i dem.
  • Når de er smeltet, så tag skålen af varmen og tilføj popcornene lidt af gangen og rør dem i chokoladen
  • Til sidst bruger jeg mine hænder i stedet for og da massen er lidt varm, så tager jeg plastik handsker på – men det er selvfølgelig valgfrit. Jeg ælter chokoladen godt ind i popcornene.
  • Rul/form nu popcornkugler af massen. Opskriften giver cirka 20-30 alt efter hvilken størrelsen du laver dem i.
  • Stil kuglerne på køl i 30 minutter.
  • Smelt i mellemtiden noget lys, mørk og hvid chokolade. Jeg smelter altid i mikroovnen 10 sekunder af gangen og rører i det. Det tager cirka 3-6 runder før det er smeltet. Gør dette ved alle 3 slags i hver deres skål.
  • Kom nu nogle spiseskeer af hver slags chokolade i en lille skål og swirl det lidt rundt (se evt min video)
  • Brug en tandstik og stik i en af popcornkuglerne og dyp kuglerne en ad gangen i chokoladen imens du drejer en smule, så de får et marmorudseende. Sæt dem på noget bagepapir og tag tandstikken ud. Kom mere chokolade i skålen et par gange, da der bliver brugt en del chokolade – Brug mest af den hvide chokolade. Så snart de alle er dyppet, så skal de i køleskabet i 30 minutter og de er herefter klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

De kan sagtens holde sig i en måned på køl eller i et køligt rum i en lufttæt beholder.

Popcornkugler med mars og snickers

Jeg dypper mine popcornkugler i en mix af hvid, lys og mørk chokolade, som danner et marmor chokolade mønster også får man samtidig smagen af alle tre salgs chokolade.


En anden måde at pynte dem på kunne være kun at dyppe dem i mørk chokolade og når de har sat sig, så pensle dem med spiseligt glimmerstøv, som f.eks. mine saltmandler med mørk chokolade. Det giver smukke farver.

De kan godt laves med andre chokoladebarer, men snickers og mars er specielt gode fordi de har fyld som smelter godt. Jeg anbefaler ikke kitkat og twix, da kiksene ikke rigtigt egner sig her.

Burger du andre barer og mikset måske virker lidt tørt, når popcornene er vendt i, så kan du tilføje lidt smeltet chokolade.

Popcornkugler Med Mars Og Snickers

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Popcornkugler Med Mars Og Snickers


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *