Butterdejs jordbærtærte smager så godt! Fyldt med en marcipan remonce og toppet med vaniljecreme og jordbær. Smagen af sommer!

Jeg glemte alt om den mørke chokolade, da jeg lavede tærten… Jeg var så klar til at nyde et stykke. Men jeg har tilføjet lidt mørk chokolade i opskriften, som kan kommes på toppen med sprøjteposen. Det giver lige tærten det sidste.

Prøv også min opskrift på den mere klassiske version af jordbærtærte.

Opskrift på butterdejs jordbærtærte

Butterdejs jordbærtærte
Udskriv Pin Opskriften
No ratings yet

Butterdejs jordbærtærte

Lækker og nem butterdejs jordbærtærte
Ret Jordbærtærte
Køkken Dansk
Keyword Butterdej, Jordbær
Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 10 personer

Ingredienser

Vaniljecreme

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne til vaniljecremen i en gryde og lad det komme op og simre under konstant omrøring. Så snart det simrer, så vil cremen begynde at tykne. Skru lidt ned for varmen, men lad cremen blive ved med at simre i 1 minut før gryden tages af varmen.
  • Si cremen og kom den i en bøtte og kom film ned over cremen og stil den på køl.
  • Ælt marcipan sammen med sukker og smør.
  • Tænd ovnen på 200 varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
  • Kom den ene plade butterdej på og fordel marcipanmikset på, men lad 1 cm hele vejen rundt være fri for fyld.
  • Kom den anden plade butterdej over og luk de to plader godt sammen, så fyldet er indeni.
  • Stik toppen rundt omkring med en kniv og bag kagen i ovnen i cirka 25 minutter, eller indtil den er god gylden.
  • Lad kagen køle helt ned – er der plads i køleskabet, så kom den endelig derind ellers er et par timer på køkkenbordet også fint.
  • Gør jordbærerne klar og skær i halve og kvarte alt efter størrelse.
  • Pisk fløden god stiv og pisk så vaniljecremen op. Fold de to ting sammen.
  • Kom cremen ovenpå kagen – ikke helt ud til kanten, da jordbær vil trykke cremen ud.
  • Pynt med alle jordbær og så kommes den smeltede chokolade i en sprøjtepose, der klippes et lille hul og så køres chokoladen over kagen – jeg glemte chokoladen, da jeg lavede den sidst, men det smager altså ekstra godt, derfor er det tilføjet i opskriften her.
  • Så er kagen klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Jeg bruger 2 spsk vaniljeekstrakt, fordi jeg elsker smagen af vanilje og fordi cremen skal røres op med fløde. 
Både den samlede kage og den færdige vaniljecreme med fløde kan holde sig til dagen efter på køl.

Tips til opskriften

Jeg bruger 2 spsk vaniljeekstrakt, fordi jeg elsker smagen af vanilje og fordi cremen skal røres op med fløde. 

Både den samlede kage og den færdige vaniljecreme med fløde kan holde sig til dagen efter på køl.

Top med så mange jordbær, som der er plads til. Det giver lige tærten det sidste!

Hvilke andre frugter kan man bruge til jordbærtærte?

Er jordbær ikke lige i sæson? Så kan du prøve at toppen retten med:

F.eks. hindbær da de har en lignende sød og syrlig smag som jordbær og vil tilføje en flot rød farve til tærten. Blåbær, brombær, solbær og andre bær kan også bruges – dog anbefaler jeg at bruge færre bær end hvis der bruges jordbær, da de nævnte bær smager af mere.

Ikke lige til bær? Så er friske blommer, ferskener, æbler eller sågar ananas i stykker også ret lækkert. Dog skal ananas først på i sidste øjeblik pga syren i frugten.

Butterdejs jordbærtærte

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.