Brunede Kartofler Med Pulled Pork

Brunede Kartofler Med Pulled Pork

Du har nok aldrig serveret brunede kartofler på denne her måde før! De smager himmelsk med pulled pork og creme fraiche på toppen giver lige det sidste. Vi spiser altid kun brunede kartofler ved juletid, og jeg elsker altså brunede kartofler. Så jeg gik på en mission og fat på denne lækre ret!
4 personer
Du skal bruge:
500 gram færdig pulled pork uden bbq sauce (se hvordan jeg laver pulled pork HER)
900-1000 gram glaskartofler/perlekartofler (jeg bruger altid kartofler på glas til brunede kartofler)
125 ml sukker
125 ml farin
100 gram smør
1 rødløg
Lidt salt

Creme fraiche
Purløg

Sådan laves retten:

Vil du hellere se mig lave opskriften på video?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Smelt smør på en stor pande.

Kom farin og sukker på og lad det smelte lidt sammen.

Kom løg på panden og giv det hele cirka 5 minutter.

Tilføj kartoflerne og lad hele massen få god varme under omrøring i 20-40 minutter eller indtil saucen er tyknet en smule

Kom nu pulled pork i og giv retten lidt salt.

Lad retten køle i 10 minutter før den serveres med creme fraiche og purløg på toppen.

Velbekomme!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *