Appelsinkage med chokolade og toppet med chokoladeganache er skøn julekage – dog er den også lækker året rundt. Duften af appelsin der breder sig i køkkenet er fantastisk.
Jeg kommer mørk chokolade i, da det går rigtig godt sammen med appelsin.
Prøv også en lækker kanelkage.
Opskrift på appelsinkage med chokolade
Appelsinkage med chokolade
Lækker svampet appelsinkage med chokolade og chokoladeganache. Jeg bruger en 11×30 cm brødform.
Antal 10 personer
Ingredienser
- 2 økologiske appelsiner
- 225 g hvedemel
- 1/4 tsk salt
- 250 g sukker
- 2 tsk bagepulver
- 3 æg
- 220 ml kærnemælk
- 125 g smeltet smør
- 125 g mørk chokolade enten små knapper eller grofthakket
Topping/ganache
- 100 g mørk chokolade knapper elelr grofthakket
- 100 ml fløde
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 160 varmluft og kom bagepapir i formen.
- Riv skallen af appelsinerne på den fine side af rivejernet og pres appelsinerne – der skal bruges 75 ml appelsinjuice.
- Rør mel, salt, sukker og bagepulver sammen.
- Så i med æg, kærnemælk, smør og appelsinjuice samt appelsinskal.
- Vend chokoladen i dejen.
- kom dejen i formen og bag kagen i cirka 1 time eller, indtil en tandpind eller kniv kan stikkes i og der ikke hænger dej ved.
- Lad kagen køle helt.
- Når kagen er helt kold, så skal topping laves. Fløden kommes i en lille gryde og så skal den op og koge og så snart den koger, så tages den af varmen og hældes over chokoladen til topping.
- Rør det godt sammen, indtil du har en ensartet chokoladecreme/ganache,
- Tag kagen ud af formen og fjern bagepapiret – smør toppen med den ønskede mængde ganache.
- Kagen kan serveres med det samme eller stilles 30 minutter på køl, så ganachen kan sætte sig lidt.
- Velbekomme.
Noter
Kagen er frysevenlig med ganache og kan også fint holde et par dage i lufttæt beholder.
Tips til opskriften
Kagen er frysevenlig med ganache og kan også fint holde et par dage i lufttæt beholder.

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.