Fantastisk Lækker Cremet Champignontærte

Fantastisk Lækker Cremet Champignontærte

Denne tærte er super nem at lave og smager himmelsk. Den kræver ikke meget tid og det er en ret, som kan nydes både varm og kold! Den kan derfor også nydes på picnic eller i madpakken med en god salat til. Den kan spises som hovedret eller som forret og gæsterne vil elske den 🙂

Jeg elsker champignon og flødeost sammen… og det smager bare endnu bedre med butterdej! I dag er det en super lækker tærte her på bloggen, hvor butterdejen er smurt med flødeost og herefter toppet med en lækker champignonsauce og rødløg… hold nu op den er lækker! Den kan nydes både varm og kold. Et serveringsforslag kunne være som en frokosttærte eller som en forret for gæster 🙂

6 personer

Du skal bruge:

40 gram smør
200 gram champignon skyllet og skåret i skiver
2 rødløg hakket + 1-2 hele rødløg skåret i tynde skiver som skal ovenpå
1 bouillonterning (f.eks. grøntsag)
1 spsk mel
2½ dl fløde
1 tsk tørret timian
1 dl revet parmesan
Salt og peber

1 plade fersk butterdej
200 gram flødeost neutral
1 letpisket æg

Sådan laves den:

Vil du hellere se mig lave tærten på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Smelt smørret på en pande og steg champignon, de hakkede løg og bouillonterningen sammen, indtil champignonerne er reduceret i størrelse og løgene er bløde.

Rør melet i og tilføj fløden og timian.

Lad det komme op og boble, så det tykner.

Tilføj nu parmesan og smag til med salt og peber.

Tag panden af varmen.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Kom butterdejen på en bageplade og smør den med flødeosten, men lad 2-2½ cm være fri i kanten hele vejen rundt.

Buk butterdejskanten op hele vejen rundt og tryk med fingrene, så kanterne bliver siddende – butterdej vokser i ovnen, så det er vigtigt at kanterne er trykket godt sammen (se evt min video).

Kom nu alt champignonsaucen på og lad kanten være fri.

Kom løgskiverne på (du bestemmer selv hvor mange).

Bag tærten i ovnen i cirka 25 minutter eller indtil flot mørk gylden.

Lad den stå i 15 minutter før den skæres ud og serveres. Den er også rigtig lækker kold.

Velbekomme 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *