Koldhævede Boller

Koldhævede boller er nemme at bikse sammen om aftenen og så er der lækre nybagte boller om morgen. De smager fantastisk.

Opskrift på lækre morgenboller

Jeg elsker hjemmebag om morgenen og de her boller er så nemme at bikse sammen om aftenen. De kan laves i f.eks. en frysepose, så der ingen opvask er eller røres sammen i en skål. Begge versioner er super nemme.

De er også rigtig gode til brunchbordet – dem vil alle elske!

Prøv også koldhævede med maltmel.

Koldhævede Boller

Koldhævede Boller – Nemme Koldehævede Boller

Koldhævede boller blandes om aftenen og så er de klar næste morgen. 
4.79 fra 23 stemmer
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 18 minutter
Samlet tid: 28 minutter
Antal pers.: 6 stk

Ingredienser

  • 450-500 g tipo 00 mel se noter
  • 10 g gær
  • 1 tsk salt
  • 3 spsk olie
  • 400 ml lunken vand
  • 8 liter frysepose (valgfrit)

Sådan gør du

  • Se gerne min nemme video længere nede for konsistens på dejen.

I pose metoden

  • Kom gær og vand i en stor pose og ælt posen lidt, så gæret opløses.
  • Kom resten op i posen (mel, olie og salt) og vej det hele i posen, så undgår du nogen former for opvask.
  • Ælt posen godt, så alt er æltet sammen og der ingen melklumper er i og luk så posen i toppen med en klemme eller lille knude. Men der skal være plads til at dejen kan hæve godt i posen.
  • Kom nu posen i køleskabet. Dejen skal hæve i 8-12 timer i køleskabet.
  • Efter den er hævet, så skal ovnen tændes på 220 grader varmluft.
  • Drys lidt mel ud på en bageplade med bagepapir og klip et hul i posen.
  • Tryk dejen ud i 6 portioner på bagepladen. 
  • Drys lidt mel over dem (valgfrit).
  • De skal nu bage i 16-20 minutter eller indtil flotte gyldne.

I lufttæt beholder metoden

  • Rør gær, vand, salt og olie sammen i en stor bøtte og tilføj så mel – det er vigtigt at dejen ikke bliver for flydende.
  • Kom låg på og lad dejen hæve i køleskabet i 8-12 timer.
  • Tænd ovnen på 220 varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
  • Brug 1-2 spiseskeer til at flytte dejen over i 6 portioner på bagepladen – dyp evt. skeerne i lidt koldt vand i ny og næ, så klistrer dejen ikke.
  • Drys evt. lidt mel på toppen.
  • Bag nu bollerne i 16-20 minutter, eller indtil de er fået en flot farve. Velbekomme.

Noter

Bollerne kan også bruges til frokost og de er frysevenlige.
Der er forskel på tipo 00 mel – bruger du et billigt mærke så er 450 gram ofte nok. Bruger du et dyrere mærke, så bruges der ofte 500 gram, da bollerne ellers kan blive lidt flade. Men vurder på dejen – den må ikke være for flydende.

Video

Boller lavet koldhævet

Du kan komme lidt kerner i dejen, men jeg ved ikke hvad fuldkornsmel vil gøre ved dejen. Jeg bager altid med tipo 00, fordi det er lækkert.

Bollerne her er frysevenlig og de kan også bages om morgenen og gemmes til frokost i en pose på bordet.

Prøv også koldhævede chokoladeboller.

Disse boller er gode, som de er med lidt smør på. Men de er også fantastiske med pålæg, en bøf og salat eller andet lækkert. De vil derfor også fungere godt som sandwichbrød.

Koldhævede Boller

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

25 Kommentarer

  1. Kære Julia.
    God opskrift, men har papirproducenten stillet som betingelse at du skal bruge 15 sider hvoraf de fleste er tomme?

    Hilsen

    Jens

    Svar
    • Kære Jens,

      Nu er det sådan at der er en lille “udskriv” knap i opskriftboksen, hvor du kun skal printe én side, så jeg forstår ikke dine 15 sider 🙂

      Svar
  2. Hej Julia

    Æv mine boller blev nogle flade klatkager 🙁 jeg tænker at dejen var for tynd. Kan jeg evt komme mere mel i eller vil de så blot smage melet tror du ?

    Svar
    • Der kan godt kommes en lille smule mere mel i 🙂

      Svar
  3. Kære Julia, det er en rigtig god og nem opskrift. Jeg havde dog kun en 4 l pose, så halverede opskriften men fik alligevel 6 gode boller. Måske fordi jeg kom den meget våde dej ud på meldrysset bord, dryssede lidt mel over og lod dejen hæve med viskestykke over i en halv time, inden jeg skar stykker af dejen og kom dem på bagepladen?Og bollerne blev meget luftige, med store lufthuller i. Men suverænt at det var så nemt, og at slippe for en masse opvask mm.

    Svar
    • Hvor er det skønt at høre!

      Svar
  4. Har bagt disse boller i dag, men det blev en stor skuffelse. Mine boller blev også helt flade “klatkager” – dette til trods for, at jeg kom ekstra mel i.
    Opskriften bør justeres. Der er enten for meget vand eller for lidt mel i.

    Svar
    • Jeg laver ofte disse boller og døjer ikke med det (se evt. den tilknyttede video), så jeg er da ked af at høre de blev flade hos dig. God torsdag og kæmpe madkrammer!

      Svar
  5. Det er nok den nemmeste opskrift efter og bollerne bliver rigtig gode. Bruger dem til frokost på arbejdet og de mætter suverænt. Kunne dog godt tænke mig en mere grov bolle, da jeg ikke super godt kan tåle hvidt brød (selvom jeg elsker det) 😀

    Svar
    • Dejligt opskriften hitter! Du kan kan sagtens skifte lidt af melen ud med noget mere groft – eller tilføje kerner i dejen 😀

      Svar
  6. Hey Julie.
    Når du skriver 10g gær er det så en pakke tørgær ? eller er det kun 10g af en gær pakke ?
    er ik så erfaren ang bagning men det virker som lidt 😛

    Svar
    • Det er helt almindeligt gær – jeg ville tilføje hvis det var tørgær 😀 Det er lidt, men det er fordi det er til koldhævede boller, der er den lille mængde rigeligt 😀 God fornøjelse!

      Svar
  7. Hej Julia,

    Jeg bor i Skotland, hvor det ikke er så nemt at få fat på almindeligt gær, som man kan i Danmark. Kan jeg erstatte dette med tørgær og i så fald, ved du hvor meget tørgær, der ville skulle tilsættes som erstatning? Kunne super godt tænke mig at prøve disse, da de ser super lækre ud!

    Hilsen Cecilia

    Svar
    • Hej Cecilia,

      Du burde sagtens kunne bruge tørgær. 50 g frisk gær er det samme som ca. 12 gram tørgær 😀

      Svar
  8. Brugte kun 375 ml vand, da jeg syntes, at det lød som meget vand til 450 g mel. Mine boller er i ovnen nu, og de flyder nærmest sammen – alt for flade. Jeg fulgte opskriften og brugte tipo 00 mel.
    Hvad gør du anderledes.

    Svar
    • Æv. Kan du have målt forkert? Tjek evt. den tilhørende youtubevideo, som viser konsistens på dejen 😀

      Svar
      • Jeg har bagt disse boller adskille gange med stor succes. Skide nemt.

        Svar
        • JUHU! Hvor dejligt at høre.

          Svar
  9. Yes, endelig nogle boller, som passer ind i vores morgenrutine og i alles smag. Vi laver en portion hver anden aften/morgen.
    Mange kommenterer konsistensen – her oplever vi, at den varierer alt efter meltype, men har endnu ikke oplevet, at bollerne blev andet end gode. Så tak for en god opskrift 🙂

    Svar
    • Tusind tak for den skønne kommentar! Det glæder mig 😀 Du har så ret med meltype, det har meget at sige. Dejligt opskriften hitter!

      Svar
  10. Jeg synes denne opskrift lød sjovt og at lave dejen i en pose var så godt. Som alle nye opskrifter prøver jeg mig frem og halverer og halverer igen så det bliver en lille portion. ellers fulgte jeg opskriften med en lille forandring, synes der skulle mere mel i inden dejen skulle i køleskabet og tilsatte 50g mere i min lille portion. og de blev gode. Det var da sjovt at presse dejen ud igennem posen. Men dog vil jeg lave dejen i en stor skål næste gang og sætte bollerne på pladen med 2 skeer. Tak for opskriften, rigtig god

    Svar
    • Glad for opskriften hittede! Mængden af mel afhænger meget af mærke har jeg senere fundet ud af. Godt du vurderede der skulle ekstra mel i og de blev gode 😀

      Svar
  11. Tak for opskriften, som jeg fulgte til punkt og prikke med tipomel. Dog valgte jeg at bage dem i min Airfryer, med 4 stk ad gange på en bageplade sat på risten. 180 grader i 16 min. De smagte skønt

    Svar
    • Hvor lækkert!

      Svar
  12. 5 stars
    Bare go’e!

    Svar
  13. 5 stars
    hej Julie
    super lækre boller. lavede dem i en skål som stod og hyggede sig i køleskabet ind til næste morgen. havde ingen tippo 00 så de blev lavet med pizza mel.

    dejen var dejlig nem at arbejde med og de fik dem lækreste krumme
    helt klart en der skal laves til mange weekend morgner med børnene og manden
    Annika ❤️

    Svar
    • Hvor er jeg glad for at de hittede, Annika! Tusind tak!

      Svar
4.79 from 23 votes (21 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering