Skotske æg er blødkogte æg pakket ind i pølsefars og så friteret. De kan nydes til frokost eller aften til f.eks. rugbrød eller som tilbehør til kartofler eller andet.

Skotske Æg
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 12 stemmer

Skotske Æg

Lækre hjemmelavede skotske æg lavet simple med medisterfars.
Ret Skotske Æg
Køkken Fusion
Keyword Æg, Fars
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 10 stk

Ingredienser

Andet

Sådan gør du

  • Kog æggene i cirka 5½-6 minutter alt efter hvor store æggene er og skyl dem herefter under koldt vand, indtil de er afkølede.
  • I mens tages farsen ud af tarmen fra medisteren og farsen røres med lidt salt, peber og løgpulver.
  • Pil alle æggene forsigtigt – de er skrøbelige.
  • Kom lidt koldt vand i en kop og kom en ske i.
  • Tag et stykke film og fordel et tyndt lag fars med hjælp fra skeen (så farsen ikke klistrer). Farsen skal være spredt nok ud til at kunne dække et æg.
  • Kom 2 dl mel i en skål.
  • Rul et æg i melet og kom ægget ovenpå farsen.
  • Med hjælp fra filmen, så foldes farsen over ægget og lukkes sammen rundt om ægget.
  • Fjern evt. overskydende fars, hvis der er for meget, når ægget pakkes ind.
  • Kom lidt vand på hænderne og form farsen om ægget, så det ligner et større æg og sørg for intet af ægget kan ses igennem farsen.
  • Rul det farspakkede æg i mel igen, så det ikke klistrer til bordpladen.
  • Gentag dette med mere film, fars og æg, indtil du har 10 indpakkede æg.
  • Kom mel og lidt salt i en skål.
  • Kom rasp, panko og lidt salt i en anden skål.
  • Og så 4-5 æg i en tredje skål og letpisk dem.
  • Rul æggene i mel først (også selvom de blev rullet i mel til bordet, så vil de have suget noget af melet, så de skal rulles igen).
  • Så vendes de i æggene – det skal gøres forsigtigt, da farsen er blød.
  • Så til sidst i raspmikset.
  • Når de alle er paneret, så skal de friteres 2-3 ad gangen i 170 grader varm olie, indtil de er gode gyldne og lad dem herefter dryppe af på køkkenrulle.
  • Når alle er friterede, så er de klar til servering med lidt purløg og evt. salt og peber, når de skæres op.
  • Velbekomme.

Noter

Er der overskydende fars, så kan de steges som frikadeller eller kødboller.
 
De skotske æg kan holde sig et par dage på køl og lunes på en pande med lidt fedtstof, så de bliver sprøde og varme igen.

Skotske Æg

Jeg elsker skotske æg! Den løbende æggeblomme og den panerede fars smager himmelsk – specielt varme på rugbrød med smør. Det perfekte pålæg til påskefrokosten eller bare frokostbordet.

Skotske æg kan sagtens laves dagen før og friteres dagens før. De skal blot lunes langsomt på panden i lidt smør og olie før de skal serveres, så de bliver sprøde og varme igen. De kan holde et par dage på køl i lufttæt beholder.

Det er vigtigt at være forsigtigt med æggene, da de koges blødkogte og nemt kan gå i stykker og farsen er blød, fordi det er en pølsefars. Mel på ægget før de pakkes ind i farsen gør det nemmere at få farsen til at sidde om ægget og vand på hænderne, når ægget med fars skal formes gør at farsen ikke klistrer fast.

Prøv også rugbrødstærter med æg og rejer.

Du kan sagtens lave din egen fars til skotske æg. Det er dog virkelig nemt med fars fra medister eller hvis du kan finde ferske pølser, så kan du også bruge denne fars til æggene. Jeg tilføjer lidt hvidløgspulver, men det kan undlades. Jeg tilføjer også salt og peber til farsen, fordi æggene kan trække en del mere smag end hvad farsen har i forvejen.

Skotske Æg

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

Skotske Æg