Ribbensteg på rotisseri

Ribbensteg på rotisseri giver så saftigt kød, som er perfekt til weekendens hygge og som både familie og venner vil elske at få serveret.

Ribbensteg på rostisseri passer perfekt til meget forskelligt. Lav f.eks. en stor steg og servér som buffet sammen med f.eks. burgerboller, sylt, grøn og forskellige mayonnaiser, som en bygselv ribbensandwich. Eller servér til buffet med forskellige salater, brød, pastasalater og kartoffelsalater.

Jeg koger sværerne først – det gør det nemmere at dele dem med kniven bagefter, da sværerne ofte skal gåes efter, fordi de ikke er snittet helt alle steder. Men det gør det også nemmere at få sprøde svær – hvis stegen ligger lige i grillen (min blev lidt krøllet).

Prøv også langtidsstegt ribbensteg i ovnen eller ribbensteg i airfryer

Ribbensteg på rotisseri

Ribbensteg på rotisseri

Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 1 time 30 minutter
Samlet tid: 1 time 40 minutter
Antal pers.: 6 personer

Ingredienser

  • 1400 g ribbensteg uden ben
  • flagesalt

Sådan gør du

  • Jeg bruger grill med bagbrænder – sørg for at grillen rammer omkring de 180-190 grader med bagbrænderen.
  • Sørg for at komme et fad – jeg bruger en foliebakke – med vand i på grillen, så steges fedt kan dryppe ned i den.
  • Imens klares ribbensstegen.
  • Kom 1-2 cm vand på en pande og vend stegen med sværerne nedad i vandet. Kog sværerene i 3-4 minutter.
  • Gå nu sværerne efter og se om de skal snittes hit og her. Gnub stegen med flagesalt.
  • Kom stegen på rotisseristangen – og sørg for at ligge sværerne så lige som muligt – det gjorde jeg ikke selv godt nok denne gang, så sværerne blev ikke helt sprøde alle steder.
  • Giv nu stegen cirka 1 time og 30 minutter, men de sidste 10 minutter kan du vinkle stegen (ved at slukke motoren), så sværerene peger mod bagbrænderen. Skru helt op for den og giv, indtil sværerne er sprøde. Det kan også ske at tage længere tid end 10 minutter, men tjek i ny og næ.
  • Lad stegen hvile i 15-20 minutter før den tages af stangen og så er den klar. Velbekomme.

Video

Tips til opskriften

Der er nok til 6 personer i en steg på 1400 gram – du kan også sagtens grille et større stykke. Tiden vil være nogenlunde den samme, da den tilberedes på bagbrænderen.

Det er så hulens vigtigt, at ribbensteg ligger så lige som muligt. Jeg klemte lidt for hårdt på stegen, da jeg ville sætte den fast på spyddet, så det var umuligt at få den rettet ud – desværre. Så kødet blev saftigtigt, men kun sprøde svær his og her. Kan du ikke få den rettet pænt, når den skal sidde fast på spyddet, så kan du også binde den med lidt kødsnor, så den bliver mere fast.

Ribbenstegen er altid bedst serveret lun og lækker, da den indeholder en del fedt. Skal du bruge noget koldt til en sandwich, så anbefaler jeg at skære det værste fedt af. Har du rester og gerne vil nyde dem varme, så stil skiverne på højkant med svær opad og pak kødet ind i sølvpapir, men lad svær være fri. Er portionen stor nok, så kan pakken selv stå i airfryeren. Så tænder du på 205 grader og giver, indtil sværen er sprødt – kødet vil være lunt og saftigt, fordi det blev beskyttet.

Ribbensteg på rotisseri

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering