Kæmpe sandwich

Kæmpes sandwich lavet på hjemmelavet sandwichbrød! Fyldt med semitørrede tomater, lækker pesto, god ost, grønt og 2 slags skinke.

Den bedste opskrift på sandwich

Denne kæmpe sandwich er en sjov og anderledes måde at servere sandwich på. Et stort brød bages af pizzadej, fyldes med lækkert sandwichfyld og skæres ud i mindre sandwiches. Perfekt til gæster, picnic eller som et hyggeligt måltid at dele ved bordet.

Når du bager ét stort brød og fylder det som en sandwich, får du en smart løsning, der kan deles i mange portioner. Det er både tidsbesparende og oplagt, når du skal lave mad til en fest eller et større selskab.

Hjemmelavet sandwichbrød

Hjemmelavet sandwichbrød kan fyldes med så meget forskelligt. Du kan variere fyldet, præcis som du ville i en klassisk sandwich. Brug eksempelvis salat, ost, skinke, kylling, pesto eller sprøde grøntsager. Kombinationen af det luftige brød og det lækre fyld er så lækkert!

Jeg kommer her med et bud på fyld til sandwich – som jeg er helt vild med!

Prøv også pitabrødstoast eller en lækker frikadellesandwich

Kæmpe sandwich

Kæmpe sandwich

Lækre kæmpe sandwich. Hver sandwich skæres ud i 4, så der er til 12 lækre sandwiches – eller 3 kæmpe store.
Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 50 minutter
Tilb. tid: 12 minutter
Hævetid: 1 dag
Samlet tid: 1 dag 1 time 2 minutter
Antal pers.: 3 stk

Ingredienser

Dej

  • 5 g gær
  • 600 g koldt vand
  • 1 spsk sukker
  • 4 tsk salt
  • 800 g Caputo Nuvola
  • 1 spsk olie
  • durummel til formning

Fyld

  • dl chiliaioli eller anden lækker mayo med smag – f.eks. chilimayo eller bearnaisemayo
  • 75 g små salatblade eller baby rucola
  • 150-200 g semitørrede tomater
  • 1 stort rødløg
  • 200 g aged havarti
  • 70 g prosciutto de parma
  • 125 g prosciutto cotto
  • 6-8 spsk grøn pesto

Sådan gør du

  • Se gerne min video lidt længere nede.

Kæmpe sandwichbrød

  • Rør gær og vand sammen og tilføj sukker, salt og mel. Ælt dejen i hånden 10-15 minutter – det er nemmest på køkkenbordet. Dejen kan føles lidt klisteret, men bliv ved med at ælte. Lad dejen hvile på bordet i 15 minutter og stram herefter dejen op og kom den i en lufttæt beholder og på køl i 24 timer.
  • Dejen strammes op ved at bruge en dejskraber, som skubber pizzadejen ind under sig selv helevejen rundt, så du efter nogle omgange har en glat og rund dej.
  • 2 timer før dejen skal bruges tages den ud og strammes op, deles i 3 og hver dej strammes op. Lad dejen hæve i 1-2 hævekasser med lidt durummel i bunden.
  • Din pizzaovn skal tændes 30-60 minutter før alt efter hvilken en du bruger. Den skal ramme 370 grader.
  • Kom lidt durummel over de færdighævede dejklumper og lav en lille bunke durummel på bordet. Tag forsigtigt en portion dej og vend i durummelet. Med fingrene trykkes luften forsigtigt ud mod kanten. Stræk dejen en smule, så den er på størrelse med en pizza til en almindelig størrelse pizzaspade. Fjern det overskydende durummel.
  • Bag ét brød ad gangen – det tager et par minutter. Det skal have en flot farve hele vejen rundt. Dejen er fyldt med luft, så hold godt øje med brødet i ovnen. Jeg måtte lige sætte pizzaspaden ind over til sidst for at forsigtigt trykke lidt af luften ud – ellers kunne brødet ikke komme ud af ovnen igen.
  • Gentag, indtil alle 3 brød er bagt og lad dem så køle lidt.
  • Imens snittes løg, osten skæres i skiver og fyldet gøres klar.
  • Skær brødene op og smør dem med chili-aioli, top med salatblade, semitørrede tomater, rødløg, aged havarti, prosciutto de parma, prosciutto cotto og grøn pesto.
  • De færdige kæmpesandwiches skæres i 4 hver. Velbekomme.

Video

Tips til opskriften

Brødene er frysevenlige, så lav evt. dobbelt portion. Så har du til 6 store lækre sandwiches, der kan skæres i 24 lækre stykker.

De færdige sandwiches er også super i madpakken! De kan sagtens holde et par dage på køl.

Ingen pizzaovn?

Du kan godt lave brødene uden. Brug dog en pizzasten eller bagestål – helst stål. Skru din ovn op på fuld hammer og lad stålet blive varmet godt igennem. Brødene vil tage 5-8 minutter om at blive færdige.

Kæmpe sandwich

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

Relaterede opskrifter

Sorry, No posts.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering