Juleboller med æble, marcipan og chokolade smager himmelsk. De kan nydes som de er eller skæres over og nydes med smør. De er bare ekstra gode med koldt tandsmør – uhm.

Jeg elsker duften af juleboller i køkkenet. Duften af kardemomme kan virkelig noget.

Julebollerne kan holde sig længe i fryseren, så det er nemt at tage nogle op, når man trænger til lidt ekstra julehygge en morgen eller en eftermiddag.

Prøv også disse juleboller.

Juleboller med æble, marcipan og chokolade
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 1 stemme

Juleboller med æble, marcipan og chokolade

Lækre juleboller, som er ekstra gode serveret med tandsmør.
Ret Juleboller
Køkken Dansk
Keyword Boller, Chokolade, Jul, Marcipan
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 10 minutter
Antal 18 stk

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 300 ml danskvand stuetemperatur – danskvand er vand med brus.
  • 3 æg
  • 100 g smør smeltet
  • 4 spsk sukker
  • tsk salt
  • 200 g revet æble jeg bruger rød ingrid marie – vægten er den vægt den revet masse har – det er cirka 3-4 skrællede æbler der skal rives.
  • 150 g marcipan
  • Ca. 900g-1 kg hvedemel + ekstra til bordet
  • tsk kardemomme
  • 200 g mørk chokolade knapper eller grofthakket

Topping

  • 1 æg
  • perlesukker
  • hasselnøddeflager

Sådan gør du

  • Smuldr gær i en røreskål og tilføj danskvand.
  • Rør sukker, salt, smeltet smør og æg i.
  • Kom æble i.
  • Så i med 900 g mel og kardemomme og lad røremaskinen røre, indtil det er en god og smidig dej. Virker dejen stadig lidt for våd, så tilføj lidt mere mel.
  • Kom så marcipan i i mindre stykker imens maskinen rører samt chokolade.
  • Så snart marcipan og chokolade er rørt i, så slukkes maskinen og skålen dækkes med et viskestykke. Lad dejen hæve i 1 time.
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft og gør 2 bageplader klar med bagepapir.
  • Drys mel ud på bordet og ælt dejen lidt.
  • Del dejen op i 18 portion og rul dem alle til stramme boller og fordel på bagepladerne.
  • Lad bollerne efterhæve i 30 minutter.
  • Pensl dem så forsigtigt med æg og drys med ønskede mængde perlesukker og hasselnøddeflager – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Bag julebollerne i 18-22 minutter eller, indtil de er godt gyldne.
  • Lad dem køle lidt før de serveres.
  • Velbekomme.

Noter

Julebollerne er frysevenlige og skal blot tøes op og kan herefter få nogle få sekunder i mikroovnen, så er de bløde og lækre eller de kan lunes i ovnen eller airfryeren. 

Tips til opskriften

Julebollerne er frysevenlige og skal blot tøes op og kan herefter få nogle få sekunder i mikroovnen, så er de bløde og lækre eller de kan lunes i ovnen eller airfryeren. 

Sådan laver jeg juleboller

Juleboller med æble, marcipan og chokolade

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.