Boller i karry er en ret, som jeg altid vil elske. Jeg elsker dog også at gøre det lidt anderledes i ny og næ, så denne gang besluttede jeg mig for at stege kødbollerne – en hjemmelavet frikadellefars. Den stege skorpe kødbollerne eller frikadellerne får giver en virkelig god smag i retten.
Frikadeller i karry – som boller i karry, men med ekstra smag
Frikadeller i karry er en skøn variation af klassikeren boller i karry. Her bruges stegte frikadeller i stedet for kogte kødboller, og det giver en helt særlig smag til retten. Stegeskorpen fra frikadellerne giver karrysaucen en virkelig god smag.
Karrysaucen laves fra bunden med smør, løg, æble, karry og lidt mel, som piskes ud med bouillon og mælk og fløde. Den bliver cremet, mild og fyldt med smag – præcis som en karrysauce skal være. Når frikadellerne vendes i saucen, så smager det hele bare endnu bedre.
Stegte frikadeller giver karakter
Det, der gør frikadeller i karry så godt, er netop kontrasten mellem den bløde sauce og de sprødstegte frikadeller. De tilfører retten dybde og umami, og du får en version af boller i karry, der føles velkendt, men smager af lidt mere. Server retten med ris og frisk persille.
Tip – kog frikadellerne i stedet for
Vil du have den klassiske version, kan frikadellerne koges i bouillon i stedet for at blive stegt. Så får du saftige kødboller, som kan bruges i traditionel boller i karry – og bouillonen giver samtidig en fantastisk base til karrysaucen.
Prøv også: boller i karry med hjemmelavede minikødboller eller karrysuppe
Frikadeller i karry
Ingredienser
Frikadeller
Karrysauce
Andet
- jasminris
- frisk persille valgfrit
- smør til stegning
- olie til stegning
Sådan gør du
- Hak løg til frikadellerne og til karrysaucen.
- Skræl æblet til saucen og skær det i små tern.
- Nu videre med frikadellerne.
- Kom bouillonterning i en lille gryde med 1 dl vand. Lad det komme op og simre, og sørg for at terningen bliver opløst. Tag så gryden af varmen og kom 1½ dl koldt vand i. Mål nu 1 dl af bouillonen og kom 1 dl sødmælk i. Så er det samlede miks koldt nok til at blive brugt med det samme.
- Kør kødet sejt med al salten og tilføj så mælkemikset, løg, havregryn og peber og rør det hele til en god fars.
- På en pande steges nu små frikadeller i halv smør og halv olie. Jeg bruger en lille isscooper som dyppes i koldt vand i ny og næ, men du kan også forme små frikadeller med en spiseske og din håndflade. Jeg fik 40 små kødboller – men større og færre er også fint. Der er ikke plads til alle kødboller på én gang, så steg dem ad to omgange.
- Imens frikadellerne steger, så steges æbler og løg i en gryde sammen med smør til karrysaucen.
- Så tilføjes karry og mel og steges med – men mel skal ikke tage farve.
- Tilføj så bouillonterning og hæld så vand i lidt ad gangen og rør godt. Når alt vand er i, så lad mikset komme op og småsimre og rør så fløde og mælk i. Smag saucen godt til.
- Lad saucen småsimre og kom frikadellerne i. Lad det hele småboble i et par minutter. Servér retten sammen med ris og evt. lidt persille på toppen. Velbekomme.
Tips til opskriften
Retten er frysevenlig – så har du lidt ekstra tid, så lav endelig dobbelt portion. Så har du til de travle hverdage og boller i karry eller frikadeller i karrysovs smager bare himmelsk!

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

