Citronkage med cheesecakecreme er en virkelig nem kage, hvor cremen laves uden husblas. Citronkagen er svampet og lækker – den kan også nydes med lidt glasur på i stedet for cheesecakecreme i midten.
Jeg pynter med hvid chokolade, både fordi det spiller godt sammen med citron, men også fordi det pynter lidt på kagen. Du kan dog godt undlades chokoladen, hvis den ikke ønskes på toppen. Man kan også pynte med f.eks. en dut pisket fløde eller lave lidt ekstra cheesecakecreme.
Prøv også citron issandwiches med citronmåne.
Citronkage med cheesecakecreme
Ingredienser
- 225 g mel
- 2 tsk bagepulver
- 1/4 tsk salt
- 250 g sukker
- 2 store økologiske citroner eller 3-4 mindre citroner. Der skal bruges 125 ml saft og skal fra 2 store citroner
- 3 M/L æg
- 220 ml kærnemælk
- 125 g smeltet smør
Topping
- 100 g hvid chokolade
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 160 varmluft og kom bagepapir i en 20×29 cm form – lidt mindre er også ok – men det ændre bagetiden og giver en højere kage.
- Si mel i en skål og rør sammen med bagepulver, salt og sukker.
- Riv skallen af citronerne og pres dem og mål 125 ml citronsaft af (har du mindre f.eks. 110 ml – så kan du komme 15 ml mere kærnemælk i dejen)
- Rør citronsaft, citronskal, æg og kærnemælk i melmikset. Rør så smør i. Pas på ikke at overmikse dejen.
- Kom dejen i formen og bag kagen i cirka 25 minutter, eller indtil en kniv kan stikkes i uden der sidder dej fast. Lad kagen køle i køleskabet i et par timer – eller på køkkenbordet i lidt længere tid – den skal blot være helt afkølet.
- Når kagen er afkølet, så deles den. Jeg bruger en kagedeler – men du kan også bruge en skarp kniv eller brødkniv. Er du nervøs for at dele så stort et stykke, så kan du også skære kagen i 3 stykker først og så dele dem.
- Skrab vaniljekornene ud af stængerne og kom korn i en skål med flødeost, fløde og sukker og pisk mikset, indtil det er fast.
- På kagebunden smøres flødeostmikset ud og så kommes den øvre del af kagen ovenpå.
- Med en meget skarp kniv skæres kagen nu i 18 stykker – jeg stikker først igennem toppen med spidsen af kniven og skærer så igennem. Det er vigtigt ikke at mase kagen.
- Smelt 100 g hvid chokolade forsigtigt i mikroovnen og kom det i en sprøjtepose og sprøjt lidt på kagerne. Så er kagerne klar til servering, men de kan holde 4 dages tid på køl i lufttæt beholder. Velbekomme.
Noter
Citronkage med cheesecakecreme
Udover at kagerne kan holde sig på køl i lufttæt beholder i 4 dages tid, så kan stykkerne også fryses. Så skal de blot tø op før servering.

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.