Butterdejspakker Med Ostesauce, Bacon Og Skinke

Butterdejspakker Med Ostesauce, Bacon Og Skinke

Butterdejspakker med ostesauce, bacon og skinke er så lækre! De kan nydes som en snack, forret eller hovedret med salat til.

Prøv også butterdejspakker inspireret af kylling og karry lunch bites.

Tips til butterdejspakker med ostesauce

De er bedst serveret lune, så ostesaucen er smeltet. De kan dog sagtens fryses og lunes i ovnen, indtil de er varme og sprøde igen.

Det er vigtigt at pakkerne lukkes rigtig godt, da ostesaucen vil boble inde i pakkerne og kan løbe ud, hvis de ikke er lukket godt nok.

Butterdejspakker Med Ostesauce Og Skinke

Jeg elsker kombinationen af sesam og oregano på toppen, men du kan sagtens skifte sesam ud med f.eks. birkes eller undlade helt og det samme med oregano. Timian eller basilikum vil også være lækkert.

Butterdejspakker Med Ostesauce Og Skinke

Bacon og skinke kan sagtens skiftes ud med f.eks. stegt kylling i små stykker.

Butterdejspakker Med Ostesauce Og Skinke

Du kan sagtens tilføje f.eks. løg, peberfrugt, ærter eller andet i disse, men bruger du løg og peberfrugt, så anbefaler jeg at stege dem lidt inden.

Butterdejspakker Med Ostesauce Og Skinke
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 1 stemme

Butterdejspakker Med Ostesauce, Bacon Og Skinke

Lækre butterdejspakker som kan nydes som forret eller hovedret med en frisk salat til.
Ret Butterdejspakker
Køkken Dansk
Keyword Bacon, Butterdej, Ost
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 10 stk

Ingredienser

Sådan gør du

  • Snit flødehavarti i mindre stykker eller riv den.
  • Snit bacon i små stykker og steg det på en tør pande, indtil det er sprødt og lad det dryppe af.
  • I en gryde smeltes smør og mel steges godt af i 1 minut – uden at tage farve.
  • Rør sødmælken i lidt ad gangen og lad det komme op og simre.
  • Kom flødehavarti og mozzarella i.
  • Når osten er smeltet, så kommes bacon og skinketern i.
  • Smag ostensaucen til med godt med salt og peber. Tag herefter gryden af varmen.
  • Lad nu saucen køle i en times tid og sætte sig lidt – du kan godt bruge den med det samme, men det er nemmere at samle pakkerne med koldt og fast fyld.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kom bagepapir på to bageplader.
  • Tag en butterdejsplade og del den i 2, så du har to lange stykker og hvert af disse stykker skæres i 5, så du har 10 stykker i alt. De skal gerne være samme størrelse, så de passer sammen.
  • Fordel halvdelen af ostesaucen på 5 af firkanterne, men lad kanten være fri for fyld hele vejen rundt.
  • I de andre 5 stykker butterdej snittes 4-5 snit i. Kom butterdejstykkerne med snit i ovenpå dem med fyld og luk dem alle hele vejen rundt med en gaffel eller fingrene.
  • Det er vigtigt at de lukkes rigtigt godt, da ostesaucen vil begynde at boble indeni.
  • Gentag nu dette med den anden butterdejsplade og resten af fyldet.
  • Fordel alle pakkerne på de to bageplader.
  • Pensel dem med æg og drys sesam og lidt oregano ovenpå.
  • De skal nu bage i cirka 15 minutter eller, indtil de er gode gyldne.
  • Server varme.
  • Velbekomme.

Noter

De kan sagtens fryses og lunes i ovnen før servering. 
Skulle noget af fyldet ryge ud på en, så kan du med en smørkniv eller andet (når de lige er komme ud af ovnen) skubbe fyldet forsigtigt ind igen – når de køler lidt, så vil fyldet herefter blive indeni. 

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Butterdejspakker Med Ostesauce Og Skinke
Butterdejspakker Med Ostesauce Og Skinke
Butterdejspakker Med Ostesauce Og Skinke


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *