Jeg elsker en lækker toast – og jeg elsker endnu mere en toast der er gjort lidt mere ud af end blot skinke og ost (selvom den nu også smager herligt). I dag laver jeg en skøn toast med kylling, chorizo, cheddar, peberfrugt og chilimayo. Den smøres selvfølgelig med smør, så det bliver endnu bedre! En herlig ret til når det skal være nemt til enten frokost eller aften.

Skal det være ekstra nemt og har du nok tid, så kan du lave endnu flere toasts (lave dem helt færdigt og komme dem i maskinen, men kun til de er lysgyldne) Så kan du lade dem køle ned i køleskabet og herefter fryse ned i portioner af f.eks. 2. De kan herefter tages op, når det skal være ekstra nemt og lunes i ovnen eller i maskinen igen. Skal de lunes i maskinen så skal de være tøet helt op. Skal de lunes i ovnen så kan de godt sættes ind fra frost i en kold ovn og så sættes ovnen på 180 grader varmluft og så skal de have 15-20 minutter eller indtil meget gyldne og en kødnål kan stikkes i midten og den herefter føles lun på læben (ligesom når du tjekker en bøf – ja ja lidt tricks til en toast kan man jo også bruge 😉 )

Min chilimayo i disse toasts er ikke stærk, så selv børnene kan være med. Den er der blot for at give lidt smag. Du kan dog altid komme mere chili i, hvis du ønsker et lille spark i din toast.

Jeg har rigtig mange stykker kyllingepålæg i min toast her. Det smager herligt og så gør det, at toasten skiller sig ud fra den normale “en eller to skiver kød til en eller to skiver ost”. Det er dog vigtigt at kyllingeskiverne duppes på papir før de kommes i.

Du kan finde andre lækre toastopskrifter på bloggen lige HER.

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Toast Toast

Udskriv Pin Opskriften
No ratings yet

Toast Med Chilimayo, Kylling, Chorizo, Cheddar Og Peberfrugt

En god toast er både nemt og lækkert. Denne her er med chilimayo, kylling, chorizo, cheddar og peberfrugt. 
Ret Toast
Keyword Sandwich
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 4 toasts

Ingredienser

Chilimayonnaise

Sådan gør du

  • Smør alle brødskiver med smør.
  • Kom lidt bagepapir på bordet og læg 4 af brødskiverne på det med smørsiden nedad.
  • Bland mayonnaise og sriracha chilisauce og smør det ud på de 4 skiver brød.
  • Fordel så ½ af cheddarosten ud på dem.
  • Kom 5-7 skiver kyllingepålæg på dem alle.
  • Kom 3 chorizoskiver på dem alle.
  • Nu 3-4 strimler peberfrugt og sidst med ikke mindst top dem med det sidste cheddarost.
  • Kom den anden skive toastbrød ovenpå med smørsiden opad.
  • De er nu klar til at komme i paninimaskinen, i toastmaskinen eller på panden, indtil de er gyldne.
  • De er nu klar til servering.
  • Velbekomme.

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge med lige her 🙂

Toast Toast