Is Med Knoppers Og Nutella Swirls

Is Med Knoppers Og Nutella Swirls

Skøn is uden ismaskine! Jeg elsker knoppers, jeg elsker nutella og jeg elsker is! Så hvorfor ikke kombinere de tre ting? Resultatet blev så lækkert 🙂

8 personer
Du skal bruge:
1½ dl nutella
30-40 ml fløde (du bruger det bare fra de 500 ml, som vi bruger til selve isen)

6 knoppers skåret i mindre stykker

Isen:

500 ml fløde (altså cirka 460 ml efter noget af fløden er brugt i nutellaen)
1 dåse kondenseret mælk
2 tsk god vaniljeekstrakt (eller kornene fra en vaniljestang + 1 tsk vaniljesukker eller vaniljeessens)

 

Vil du hellere se mig lave isen på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Kom nutella i en kop eller skål sammen med lidt fløde. Lun i mikroovnen i 15-20 sekunder. Det skal være varmt nok, så det kan røres godt sammen.

Pisk fløden til ismassen stift.

Kom kondenseret mælk og vanilje i fløden og pisk det sammen.

Nu handler det blot om at bygge isen i lag i en form. Først lidt is, så lidt af nutellaen og swirl det i med en kniv og drys så lidt knoppers over. Herefter mere is, mere nutella og flere stykker knoppers. Sådan fortsætter du indtil is, nutella og knoppers er brugt og din form er fyldt.

Isen er nu klar til at komme i fryseren i cirka 8 timer.

Den er herefter klar til servering.

Velbekomme 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *