Gulerodsboller

Gulerodsboller med solsikkekerner er klassisk og så lækkert. Det her er de blødeste og lækreste boller, som vil hitte hos alle!

Bløde og lækre gulerodsboller på hvedemel, masser af gulerødder og solsikkekerner. Et hit til fødselsdage, brunchbordet og i madpakken med pålæg. Jeg elsker at servere lune boller med gulerødder til gæster, da både børn og voksne elsker dem.

Jeg elsker hjemmebagte gulerodsboller om morgenen og boller med gulerødder og solsikkekerner har altid været en af mine favoritter. Gulerødderne giver en sødelig smag og holder bollerne svampede og lækre. Disse gulerodsboller er også perfekte som sandwichbrød, da de ikke bliver tørre – heller ikke efter frost.

Prøv også mine gulerod- og squashboller.

Gulerodsboller

Gulerodsboller

Lækre bløde gulerodsboller
4.83 fra 17 stemmer
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
hævetid: 2 timer
Mængde: 18 stk

Ingredienser

Sådan gør du

  • Ryk gær i mindre stykker og hæld danskvand over. Lad det stå i 5 minutter.
  • Kom 2 æg og 1 æggeblomme i og rør det godt sammen (gem den sidste æggehvide på køl).
  • Tilføj salt, gulerod, solsikkekerner og sukker.
  • Kom alt melet i.
  • Lad røremaskinen røre det til en dej og lad den herefter røre dejen i 7-10 minutter – dejen vil være ret fast.
  • Når maskinen har rørt godt i dejen, så tilføjes smør i klatter i mens maskinen fortsat kører rundt.
  • Når alt smør er rørt i og der ingen klumper smør er tilbage, så skal dejen have lov at hæve i 1 time.
  • Kom bagepapir i en stor bradepande (den der hører til ovnen)
  • Tag dejen ud på bordet og del dejen i 18 stykker.
  • Form stykkerne til boller – er dejen for klistret, kan der tilføjes lidt mel.
  • Sæt dem med 2 cm i mellem på en bageplade – jeg satte mine forskudt og kunne have plads til 16 og måtte bage de sidste to på en anden plade.
  • Dæk med et viskestykke og lad dem hæve i 1 time.
  • Tænd ovnen på 180 varmluft.
  • Pensel bollerne forsigtigt med æggehvide.
  • Bag nu bollerne i 20-25 minutter eller, indtil de er gode gyldne.
  • Så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Gulerodsbollerne er frysevenlige.
 
Det er vigtigt at gulerodsbollerne pensles forsigtigt med æggehvide, så den hævning de lige har været igennem ikke ødelægges.

Tips til opskrift

Opskriften giver 18 lækre store boller – beregn 1-2 per person alt efter hvad de bruges til og hvad de serveres til.

Jeg bager dem tæt, så de rykkes fra hinanden efter bagning, men du kan også fordele dem på to bageplade og får helt runde gulerodsboller – kan være bagetiden så vil svinge et par minutter. Dejen må gerne være en lille smule klistret, så er det nemmere at rulle dem til boller, men er dejen for klistret, så kan du tilføje en smule ekstra mel.

Gulerod kan skiftes ud med revet squash, men så skal squash i et klæde og presses for saft efter den er revet, da den indeholder meget vand. Gulerødderne tilføjer dog en skøn sødme.

De er frysevenlige og er som nybagte, når de tages op. De kan lunes i ovnwn, ristes eller spises direkte efter de er optøet (f.eks. i mikroovnen).

Gulerodsboller
Gulerodsboller – de blødeste boller med gulerødder

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

10 Kommentarer

  1. 5 stars
    Kan jeg bruge Alm. Postevand i stedet for danskvand ?

    Svar
    • Nej, vil du ikke bruge danskvand, så brug fingerlun sødmælk 🙂

      Svar
      • Kan man lave dem uden en røremaskine?

        Svar
        • Ja 😀

          Svar
      • 5 stars
        Bagte dobb. portion i går og de er bare de bedste gulerodsboller jeg har bagt, EVER ♥️

        Svar
        • Ej, sikke en dejlig kommentar at få! Tusind tak, Tove. Det betyder bare så meget!

          Svar
  2. Kan man lave disse som koldhævning over natten, med mindre gær?
    Elsker dine gulerodsboller🤩

    Svar
    • Ej hvor dejligt! Jeg har ikke testet det <3

      Svar
  3. 5 stars
    Helt fantastiske boller – De er så dejlige luftige og holder sig lækre i flere dage.

    Svar
    • TUUUSIND TAK!!

      Svar
4.83 from 17 votes (14 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering