Solbærlemonade

Solbærlemonade smager fuldstændig forrygende! Den nemme opskrift på lemonade må du bare prøve! Den er lavet på solbær fra svigermorshave, da vores egne solbærbuske er alt for små endnu. Men til næste år, så har vi endelig selv nok solbær til at kunne lave en masse lækkerier.

Den friske solbærlemonade laves også med masser af skøn citronsaft. Lemonanden er syrlig og sød på samme tid og så har den en fantastisk kraftig smag. Den smager af sol og sommer! Jeg brugte frosne solbær, men friskplukkede solbær kan også sagtens bruges.

Prøv også min hjemmelavet ananaslemonade

Solbærlemonade

Solbærlemonade

Opskrift på lækker hjemmelavet solbærlemonade – der er til 10 store glas – eller flere mindre glas.
Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Køletid: 2 timer
Mængde: 10 glas

Ingredienser

  • 600 g frosne solbær eller friske – men tilføj da 1-2 spsk vand i gryden, når de koges op.
  • 500 g sukker
  • 500 g vand
  • 400 ml citronsaft 8-10 store citroner

Sådan gør du

  • Se evt. min nemme video lidt længere nede.
  • Solbær kommes i en gryde og ved middel/høj varme – ikke for varmt. Tilberedes de i et par minutter, så saften frigives. Mikset må gerne småsimre – men rør godt. Bærrerne skal blive bløde.
  • I en anden gryde koges sukker og vand op, indtil sukker er opløst. Rør lidt undervejs. Kom sukkersiruppen på køl – gerne et par timer, så den er helt kold.
  • Når solbær er blevet varmet godt igennem og bærrerne er lidt moset, så kommes mikset i en stor si og med en ske presses så meget saft igennem som muligt. Blev ved med at køre rundt med en ske, indtil du ikke kan få mere igennem sien. Jeg fik cirka 300 ml ud af mine solbær.
  • Pres citronerne, så du har 400 ml citronsaft.
  • Rør solbærsaften/puréen og citronsaft sammen og hæld igennem en si en sidste gang.
  • Rør mikset sammen med sukkersiruppen og så har du det skønneske lemonademiks. Lemonaden skal blandes op med vand i forholdene 1:1 – jeg kan godt lide en god kraftig lemonade. Servér med isterninger. Velbekomme.

Noter

Det færdige lemonademiks kan fryses og det kan også holde sig på køl i 7 dages tid. 

Video

Opskrift på Solbærlemonade

Den færdige lemonade kan fint holde nogle dage på køl – en uges tid. Den kan også fryses. Hvis lemonaden gemmes opblandet med vand, så rør lige i mikset før den serveres, da lemonadesiruppen er lidt tungere end vand.

Hjemmelavet lemonade med solbær smager fantastisk serveret sammen med isterninger – den iskolde lemonade smager af sol og sommer!

Solbærlemonade

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering