Sandwichbrød med ost

Sandwichbrød med ost er de perfekte bløde sandwichbrød til f.eks. pålæg, kyllingesalat, tunmousse, pulled pork og meget andet.

Jeg elsker en god sandwich og disse brød er så gode til det. Brødene kan fint holde sig lækker i madpakken, så de ikke bliver tørre i løbet af dagen. Jeg har senest brugt disse brød til pulled pork, salat og dressing – det smagte så godt!

Prøv også disse sandwich klappere eller focacciasandwichbrød

Opskrift på sandwichbrød med ost

Sandwichbrød med ost

Opskrift på lækre bløde sandwichbrød.
5 fra 4 stemmer
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 18 minutter
Hævetid: 1 time 30 minutter
Samlet tid: 2 timer 33 minutter
Antal pers.: 12 stk

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 50 g gær
  • 350 ml danskvand stuetemperatur
  • tsk salt
  • 4 spsk sukker
  • 4 æg
  • 900 g hvedemel + lidt til bordet
  • 200 g cheddar
  • oregano
  • paprika
  • chilipulver

Sådan gør du

  • Se evt. min nemme how to video længere nede i indlægget.
  • Smelt smør ved lav varme i en gryde.
  • Rør gær sammen med danskvand og tilføj så sukker, salt og 3 æg.
  • Rør det smeltede smør i.
  • Kom mel i og lad røremaskinen røre dejen i 5-7 minutter.
  • Lad dejen hæve i en time.
  • Riv osten og gør 3 bageplader klar med bagepapir.
  • Kom mel på bordet og del dejen i 12 portioner og rul dem til boller.
  • Hver bolle rulles tyndt ud, så det ligner en cirkel/pizza. Fold så den ene halvdel oven den anden, så det ligner en halvmåne og flyt dejen oven på bagepladen.
  • Gentag med alle 12 portioner dej. Jeg placerer 5 på 2 plader og de sidste 2 på en plade.
  • Lad dem hæve i 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Pensl dem med æggehvide fra det sidste æg, drys med cheddar, oregano, paprika og chili.
  • Bag brødene i 14-18 minutter, eller indtil de er gyldne. Så er de færdige. Når de er kølet lidt, så kan de forsigtigt rykkes op
  • Velbekomme.

Noter

Brødene er frysevenlige, men kan også holde sig i en pose til dagen efter på køkkenbordet og lunes før servering. 

Tips til opskriften

Brødene er frysevenlige, men kan også holde sig i en pose til dagen efter på køkkenbordet og lunes før servering. 

Du kan toppe brødene med lige det du vil – jeg kan også anbefale helt klassisk en masse sesamfrø eller solsikkefrø. Du kan droppe ost eller bruge anden ost. De kan også pensles med f.eks. hvidløgssmør og drysses med parmesan.

Sådan laver jeg sandwichbrødene

Sandwichbrød med ost

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

1 Kommentar

  1. 5 stars
    Super nemt og lækkert

    Svar
    • Mange tak Kirsten!

      Svar
  2. 5 stars
    Smager bare så godt

    Svar
5 from 4 votes (2 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering