De her små chokoladebrud er noget ungerne kan være med til at lave! De er sjove og lækre og I kan faktisk proppe hvad som helst i. Jeg ville lave mine sjove og farverige i dag, så jeg har valgt sure og søde vingummier. Men man kan også komme lakrids, chokofanter, labre larver, M&M’s og meget andet i.

Jeg har desuden også lige oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Jeg elsker at arbejde med chokolade. Jeg har pt en masse hvid chokolade liggende, så hvorfor ikke bare nyde det og lave en masse ting med chokolade? I dag blev det til lækre farverige chokoladebrud, som ungerne vil elske!

Find andre lækre opskrifter med chokolade lige HER.

20-30 små stykker (jeg anbefaler 30)

Du skal bruge:

300 gram god hvid chokolade (f.eks. callebaut – men alle slags hvid chokolade kan bruges (bare ikke de hvide knapper som hedder “vekao”… det smager ikke så godt i disse)
150 gram vingummibamser
150 gram sour patch kids (eller andet surt slik)

Nemme Farverige Chokoladebrud Med Slik Og Hvid Chokolade Nemme Farverige Chokoladebrud Med Slik Og Hvid Chokolade

Sådan laves de:

Klip vingummibamseren og det sure slik i små stykker.

Smelt den hvide chokolade i mikroovnen (10-15 sekunder ad gangen og rør i det). Det må endelig ikke blive for varmt.

Bland chokoladen med slikket.

Beklæd en brownieform 20x20cm (eller anden form) med bagepapir.

Kom blandingen i og tryk det ned med en ske.

Stil formen i køleskabet, indtil det har sat sig.

Tag bruddet ud af formen og skær i mindre stykker.

Det er nu klar til servering – kan opbevares i en lufttætbeholder i en uges tid i køleskabet.

Velbekomme 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂