Skinke Og Ost Fyldte Fladbrød

En super lækker og nem ret til frokost eller aftensmad. Det gode ved fladbrød er at dejen ikke skal hæve.
3 store fyldte fladbrød (nok til 3-4 personer)
Du skal bruge:
6 dl mel
2 tsk bagepulver
2 tsk salt
3 spsk olie
2,5 dl vand
Olie til stegning
Skinke
Revet ost
Sådan gør du:
Kom mel, bagepulver, salt, olie og vand i en skål og rør rundt til du har en fast og lidt klistret dej. Kom så lidt mel på bordet og ælt dejen i et par minutter. Skær den ud i 6 dele og rul dem alle ud. Kom skinke og ost i midten på 3 af dem og læg så de 3 andre fladbrød over dem og tryk med en gaffel rundt i kanterne.
Kom olie på en pande og steg fladbrødene (en af gangen) til de er gyldne og sprøde på begge sider.
Serveres varme.
Velbekomme!